Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

på vippen - en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd (Jørgensen, Holstein
og Due (red.) 2004) samt en række sundhedspolitiske cirkulærer, der im- eller eksplicit behandler
sundhedspædagogiske forhold (f.eks. Indenrigs- og sundhedsministeriet 2003, 2005, og 2007 samt
Sundhedsstyrelsen 2005 og 2006).
For det fjerde finder vi en række rapporter om sundhedsundervisningen på
seminarierne (Sundhedsstyrelsen 2004 samt Pontoppidan m.fl. 2005 og 2006) og en enkelt rapport
om sundhedsundervisningen i folkeskolen (Fødevarestyrelsen 2005). Jeg kommer nærmere ind på
konklusionerne fra disse rapporter om lidt, da de er relevante i forhold til min empiriske
afgrænsning.
Endelig kan diverse tidsskriftdebatter om skolesundhedsundervisning og sundhed i
skolen placeres i denne kategori. Senere i dette kapitel redegør jeg for, hvordan jeg har udvalgt og
inddraget artikler fra en række centrale tidsskrifter.
Alle disse tekster om sundhedsundervisningen indgår på en eller anden led i
undersøgelsen, da de er en del af min viden om feltet og på forskellig vis giver en væsentlig
forankring i den daglige respektive den politiske debat om sundheden. Imidlertid er det ikke her, jeg
har valgt at rette mit primære fokus. Afhandlingen tager først og fremmest udgangspunkt i
udgivelser til sundhedsundervisningen.
Sundhedspædagogiske tekster til sundhedsundervisningen omfatter læremidler og faglige
vejledninger for faget, det der i denne sammenhæng betegnes ‟læreplaner‟. 214 Der er udkommet fire
læreplaner siden 1975, nemlig i 1976, 1991, 1995 samt 2005. 215 Disse tekster vil blive analyseret i
kapitel 4 som dele af sundhedskulturernes kontekst.
I forhold til selve fortællingen om sundhedskulturer i skolen har jeg imidlertid valgt at
sætte fokus på læremidlerne. Dette valg er truffet af tre overordnede årsager.
For det første fordi antallet af læremidler til sundhedsundervisningen er vokset
voldsomt de seneste år og således udgør væsentlige udsagn om sundhed i skolen.
214 Disse centralt formulerede styredokumenter går også under betegnelserne læreplaner, læseplaner,
undervisningsvejledninger, faghæfter og folkeskolelove, en definitionsdiskussion der i sig selv kunne være interessant
men må udelades her. Bl.a. Tomas Englund (2005) har undersøgt denne type pædagogisk tekst og påpeger i den
forbindelse, at ”läroplanerna för den allmänna skolan är med teoretisk och empirisk nödvendighet specifika
utbildingspolitiska dokument med starka krav på att bidra til at skapa samhörighet (a sense of community) grundat i
någon form av rationalitet samtidig som de är starkt präglade av konflikter mellan sociala krafter. Läroplaner, liksom
andra utbildingspolitiska dolkument och läromedel, utgör därmed en guldgruva för texttolkningar av olike slag […] på
basis av insikten om (auktoritativa) texter som sociala handlingar.”(Englund 2005:12).
215 I sommeren 2009 udkommer endnu en revideret læreplan for faget, Fælles Mål II.
64