Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Bevægelsesbegrebet henviser også til en undersøgelse af transformationer i forholdet
mellem det statiske og det bevægelige.
7. Individualitet: Hvilken individualitet idealiseres?
Den sundhedspædagogiske praksis har de sidste tredive år i stigende grad handlet om andet og mere
end fysisk opdragelse og dannelse af kroppen. Særligt som vi bevæger os op gennem 1980‟erne,
etableres (med de humanistiske videnskaber) forestillingen om, at sundheden ikke bare vedrører
kroppen og dens funktion, men i høj grad handler om (og begrundes som) en særlig ideel
individualitet, en særlig måde at være ‟jeg‟ på.
Ydermere er forestillinger om sundhed i høj grad knyttet til politiske (og
pædagogiske) forestillinger om det gode samfund og ønske om at disciplinere individet til at tage
vare på sig selv, for at tage vare på og bidrage til fællesskabet. 203 Det sunde menneske er også det
samfundsduelige menneske, men på forskellige måder.
De sundhedsoplysende skrifter disciplinerer på den led alle individet til en særlig
individualitet, der betragtes som på samme tid, gyldig, mulig og brugbar i tiden. Forestillinger om
en særlig ideel individualitet kan således ikke betragtes uafhængig af forestillinger om det ideelle
samfund og individets deltagelse i fællesskabet. 204
8. Viden om sundhed: Hvordan foregår viden om sundhed?
Forskellige typer viden og forskellige videnskabelige genstande har gennem tiden dannet
udgangspunkt for forståelsen af og begrundelsen for sundheden. 205 Her er det i første omgang
interessant at se på, hvilken basisfaglighed, der tages udgangspunkt i. Begrebet basisfaglighed
henviser i denne sammenhæng til teoridannelser i bred forstand og peger på en undersøgelse af,
hvilken viden, der er udvalgt og organiseret i materialerne og som dermed præsenteres som sand
viden om sundhed. 206 Dette parameter er interessant, ikke mindst i og med den analytiske pointe, at
vi med demokratiseringen af folkeskoleloven og den megen tale om sundhedspædagogik i
1970‟erne, ser helt nye videnskaber få betydning for sundheden. Basisfagligheden skal ikke
203 Særligt i sundhedspædagogiske tekster som de, der analyseres i denne afhandling.
204 Tanken er inspireret af Ove Kaj Pedersen (2008), der ser på hvordan staten via pædagogikken disciplinerer individet
til en særlig individualitet-i-fællesskab. Dette kommer jeg nærmere ind på i kapitel 4.
205 Se bl.a. Schmidt og Kristensen (1994).
206 Parameteret er i høj grad inspireret af Foucaults teser om relationen magt-sandhed-viden, mens selve begrebet
basisfaglighed er hentet med inspiration fra Bernstein (2001), der undersøger, hvordan basisfaglige diskurser omsættes i
den pædagogiske praksis. Bernstein 2001a:159. I denne forbindelse er der imidlertid ikke tale om en analyse af
pædagogisk-didaktiske diskurser, men om hvordan sundhedens betydningstilskrivelse forandres – til dels på grund af
forandringer i talen om sundhedspædagogik.
58