Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

udgangspunkt i kendskab til legemets opbygning og virksomhed. I skolen mødte den
individualiserende og den totaliserende biomagt således hinanden med en øget betoning af hygiejne
og ydre foranstaltninger på den ene side, skolelæge, sundhedsundervisning (og dermed
disciplinering af den enkelte) på den anden.
Demokratiske og pædagogiske idealer om lighed, selvrealisering og fællesskab blev
først del af skolesundhedsarbejdet i 1970‟erne. I 1970‟erne blev humanistiske videnskaber
diskuteret som væsentlige for både forståelsen af sundheden og for ‟installationen‟ af sundhed i
individet. Man diskuterede bl.a., hvorvidt WHOs sundhedsdefinition fra 1948 skulle danne
grundlag for den nye læreplan, og man begyndte at diskutere sundhedspædagogik. Ligeledes skete
der en kraftig revidering af folkeskoleloven, der fæstnede demokratiet som ideologisk grundlag for
skolen. Således udgør 1975 et interessant sted for at begynde en udforskning af sundhedens
forskellige betydningstilskrivelser.
I 1980‟erne fjernedes sundhedens betydning for alvor fra ‟legemet‟ og blev rettet mod
personen og dennes identitetsudvikling, hvilket markerede sig i de nye vejledninger i 1990‟erne
som et eksplicit brud med tidligere sundhedsundervisning. Nu skulle der fokuseres på sundhed frem
for sygdom og sundhedsfremme frem for forebyggelse.
Tendenserne fra 1990‟erne fortsætter ind i det 21. århundrede. I hvert fald på
læreplansniveau, hvor der ikke er tale om de store ændringer, mens der på sundhedspolitisk niveau
og direkte via interventioner i skolerne i stigende grad fokuseres på risici, faglighed og bevægelse.
Der pågår således løbende forandringer af de centralt styrede dokumenter. Betragtet sammen med
andre tekster om sundhed i skolen udgør de interessante og nødvendige kontekster for en analyse af
sundhedskulturer i skolen. Grundlæggende må det dog konstateres, at de politisk-pædagogiske
programtekster er kompromiser, der ofte følger tidligere spor og ikke nødvendigvis siger noget om
den øvrige politiske og samfundsmæssige dagsorden. Betragtet alene bliver de således let flagrende
udsagn, der er vanskelige at fortolke.
Når det kommer til en analyse af sundhedskulturer, er det derfor væsentlig mere
frugtbart med en analytisk tilgang, der tager udgangspunkt i læremidlerne. Disse er mindre politisk
bundne udsagn, og udgør på den led interessante udsagn om forandringer i samfundsmæssige
ordninger af sundheden mere generelt.
104