Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

f.eks. en følelse er, og have en konsensus om, at sundhed (meningsfuldt) kan være en egenskab ved
f.eks. en fødevare eller en del af kroppen, for at kunne forstå funktionen af ordet sundhed i
ovennævnte eksempler.
Ord får altså deres betydning i den måde, vi bruger dem på, og anvendelsen bliver da
et kriterium for forståelsen. 101 Således bliver vi som mennesker bundet fast i en fælles social verden
via sprogspil og regler, og dermed er sprog og praksis ikke uafhængige størrelser. 102
Ifølge Wittgenstein bliver betydninger imidlertid ikke kun dannet i det talende nu. Wittgenstein
peger også på vores ytringers afhængighed af tidligere ytringer. Sprogspillene har med andre ord en
diakron betingethed:
Hvorfor kalder vi noget ”tal”? Nuvel, fordi det har et – direkte – slægtsskab med meget af det man
hidtil har kaldt tal; man kan sige at det derigennem bliver indirekte beslægtet med andet som vi
også kalder sådan. Og vi udvider vores talbegreb, ligesom vi, når vi spinder en tråd, lægger fiber
ved fiber. Og trådens styrke ligger ikke deri, at en eller flere fibre gennemløber hele dens længde,
men deri, at mange fibre griber over i hinanden. 103
Trådens fibre snor sig om hinanden, så den hænger sammen fra ende til anden. Dog er der ikke én
fiber eller kerne, der kan siges at kendetegne hele tråden. Ligesom en tråd bliver spundet, fjerner et
ord sig fra sin første anvendelse og kan ændre sin betydning væsentligt, men det har stadig en
historie, ligesom det har en synkron kontekst i form af de ligheder, det måtte have med andre
tråde. 104
Man kan således forestille sig de forskellige sammenhænge, sundhed har været
anvendt i, som fibre i tråden. De snor sig om hinanden, nogle rører hinanden direkte, andre mere
abstrakt, men de er alle del af samme tråd og dermed forståelsen af ‟sundhed‟. Trådmetaforen giver
os mulighed for at forstå, hvordan de forskellige betydningsfællesskaber hverken kan eller skal
betragtes som uafhængige enklaver af ren situativ karakter, men må betragtes som værende
101 Ibid.:§146.
102 At sprog, tænkning og det sociale er tæt sammenhængende er også udgangspunktet for sociokulturelle læringsteorier.
I modsætning til behaviorismen og kognitivismens individorienterede teorier er sociokulturelle teorier om læring
baseret på det sociale samspils betydning. Den sociokulturelle teori fremhæver således, at omverdenen tolkes for os i
fælles og kollektive menneskelige virksomheder, og at vi fra første færd gør os vores erfaringer i samspil med andre.
Overleveringen af viden (hvis man overhovedet kan tale om noget sådant) sker således ved, at omverdenen fortolkes
eller medieres gennem samspil og kommunikation med andre mennesker. Vi lærer med andre ord indenfor rammerne af
de tolkninger og tankemønstre, som omgivelserne tilbyder og benytter. Men mediering sker ikke udelukkende ved hjælp
af teknik og artefakter. Et vigtigt medierende redskab er de ressourcer, som findes i sproget (Säljo 2003:79f). Tesen er
altså, at ord og sproglige udsagn medierer omverdenen for os og bevirker, at den fremtræder meningsfuld. Centralt
indenfor denne tænkning står Lev Vygotsky og senere Jean Lave og Etienne Wenger.
103 Wittgenstein 1999:§67.
104 En forestilling, der i øvrigt kan genfindes i Foucaults nietzheanske herkomst-begreb, som vi senere skal se.
33