Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

dog på et andet niveau, hvor der (også) analyseres forskelle i tid. Dette indebærer, at kultur
kan gøres til genstand for komparation og må betragtes med sans for det ulogiske og
kontrastfyldte. 153
5. Kultur formidles gennem kommunikation via tegn. Ikke mindst gennem sproget. Vi indgår
konstant i forskellige sprogspil, der er tæt sammenhængene med vores livsverden. Fordi
tegnene kan tolkes forskelligt (forskellige sprogspil), eksisterer der netop også flertydighed.
Dette indebærer også et forandringspotentiale.
6. Kultur udgør en forudsætning, idet den har en vis bestandighed og dermed også må
betragtes som noget, der delvist er givet før det enkelte menneske (dets udsagn, handlinger
og tænkning).
Således må vi tage en række sproglige begivenheder for givet og undrende undersøge dem som
udsagn om en tids (forskellige) forståelser af et begreb, men også som medkonstituerende og
‟betydningstilbydende‟ i forhold til vores betydningsdannelse omkring sundhed.
Vi må bevæge os væk fra den fejlagtige antagelse, at vi som subjekter står overfor
verden og fra et olympisk punkt uden for historien kan bestemme sundhedens egentlige betydning.
Samtidig implicerer inspirationen fra Wittgenstein og Foucault ikke nødvendigvis et relativistisk
dødvande, hvor alt er lige godt eller lige så godt kunne have været noget andet. Sundhedsbegrebet
har en dybdedimension, som det har opnået, fordi det er blevet brugt og udviklet gennem mange år.
Derfor må det også først og fremmest undersøges historisk.
Samtidig er sproget altid i brug. Et fænomen som sundhed kan ikke meningsfuldt
betragtes uafhængigt af talen om det. Sundhed er aldrig intet, men altid noget. Og for en
kulturanalytiker bliver det interessant, hvad det så er for noget.
En indvending mod denne tekstorienterede kulturanalyse er, at jeg ikke nøjagtigt kan vide, hvordan
materialer bliver læst eller brugt. Jeg er således klar over, at jeg placerer mig i et analytisk
paradigme, der siger noget om verden og udelader noget andet i erkendelse af, at ikke alt kan
inddrages og kortlægges i én undersøgelse. 154 Den tekstorienterede kulturanalyse kan her bidrage til
153 Eichberg 2001.
154 Horsbøll 2003:64f.
45