Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Hvor vi indtil nu har mødt sundheden som en forebyggende, velreguleret levevis rettet mod kroppen
respektive maden og præget af anvisninger på regelmæssige praksisser og rationelle,
naturvidenskabelige begrundelser, rettes fokus nu mod elevens selvforhold og dennes personlige
udvikling. Fra hygiejnekulturens faglige henvendelse om ‟vort legeme og dets pleje‟ er det nu dig
og dit liv, det handler om. Dermed flyttes spørgsmålet om sundheden over i individet, og sundheden
udvider sin betydning til at handle om sundhed i bredeste forstand. Om det gode liv.
Således møder vi også forbrugskulturens sundhedstematikker om indsigt, frihed og
forandring udfoldet meget mere markant. De to kulturer er sideløbende gennem 1990‟erne og har en
række fællestræk, men hvor forbrugskulturen fortsat tog udgangspunkt i en naturvidenskabelig
faglighed og formulerede konkrete regelmæssige sundhedspraksisser, fokuseres i
selvrealiseringskulturen på menneskets indre psyke.
Som prægnant eksempel på dette skift ser vi - frem for forbrugskulturens korte
historie om Snaske og Krumme - i denne sundhedskultur længere sammenhængende fortællinger,
der fokuserer på mennesker frem for burger- og chokoladeboller (eller skeletter for den sags skyld).
Ligeledes er her ingen (bedre)vidende sundhedsvejledere. I stedet etableres personernes individuelle
valg og udvikling som det grundlæggende sundhedsbudskab. I denne sundhedskultur former
sundheden sig som en rejse ind i selvet.
På den baggrund har jeg valgt betegnelsen selvrealisering til denne kultur. Betegnelsen er i denne
forbindelse baseret på den moderne individualiseringstænkning (som vi så ansatser til i
forbrugskulturen), knyttet til noget indre og privat hos hin enkelte, et indre selv.
Selvrealiseringsbegrebet har i denne forståelse manifesteret sig kraftigt op gennem det 20.
århundrede og frem til i dag. 534
Særligt er den amerikanske psykolog Abraham Maslow blevet taget til indtægt for
netop dette begreb. 535 Han nævnes eksplicit i flere af denne kulturs materialer. Hos Maslow (1988)
henviser selvrealisering til: ”‟fuldmenneskelighed‟, udviklingen af mennesket i dets biologiske
baserede natur, og er derfor (empirisk) normativ for hele arten og ikke begrænset af tid og sted”. 536
534 Forestillingen om selvrealisering er ikke ny og har ikke altid haft dette betydningsindhold. Brinkmann (2005) peger
på to forståelser af begrebet. I det tidlige Grækenland og senere hos Hegel blev begrebet ikke knyttet til noget isoleret
og privat, men betragtedes som en del af større sociale og historiske processer. Modsat udkrystalliseres tanken om
selvet som noget indre og privat klarest hos Rousseau, hvis væsentligste arvtager er de humanistiske psykologier (bl.a.
Maslow) og reformpædagogikkens elevcentrerede pædagogik (Brinkmann 2005:44f).
535 Brinkmann 2005:42.
536 Maslow 1988:10. I den danske udgave af Maslows bog bruges ordet selvaktualisering frem for selvrealisering. Det
kan diskuteres hvori forskellen mellem de to begreber består, men det er ikke mit ærinde i denne sammenhæng. Da
164