Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

forskningstraditioner (antropologi, etnologi, filosofi, historie, litteraturvidenskab, psykologi,
pædagogik, retorik mv.), hvilket også afspejler sig i hybridbetegnelser som ‟medicinsk antropologi‟,
‟social medicin‟ etc. 27
Ganske ofte har forskningen til hensigt at supplere den medicinske forskning med en
mere sammenhængende og helhedsorienteret forståelse af mennesker, sygdom og sundhed. Den
spørger til, hvorfor vi ikke følger sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvordan vi kan motivere folk til
et sundere liv og forbedre vores sundhedspraksis. 28 Der forskes i sundhedsopfattelser, sygehistorier,
patientoplevelser og motivationsfaktorer, og man betoner det kvalitative overfor det kvantitative,
det individuelle overfor det generelle, egenoplevelsen overfor den lægelige rationalitet etc. Ofte
påberåber man sig endvidere at se på ‟det positive‟ (sundhed og sundhedsfremme) frem for ‟det
negative‟ (sygdom og forebyggelse). Således formulerer denne type forskning sig typisk som enten
en kontrast til eller en forbedring af den sygdomsorienterede biomedicinske sundhedsforskning. 29
Det er denne type humanistisk forskning, der indskriver sig i
skolesundhedsundervisningens selvforståelse i midten af 1970‟erne. Indenfor det
sundhedspædagogiske felt har især Bjarne Bruun Jensen forsket i børn og unges sundhedsbegreber
og sundhedsfremme i pædagogisk perspektiv. Allerede i 1986 udgav han bogen Sundhed og skole,
hvor han beskrev sundhedsfagets udvikling og perspektiverne for det videre arbejde. Hans
forskning har siden været en væsentlig del af den handlingsorienterede sundhedspædagogik med
fokus på kompetenceudvikling og deltagelse og det, der betegnes som ‟det brede og positive
sundhedsbegreb‟. 30
Denne type humanistisk sundhedsforskning kan på forskellig vis bidrage til
tværfaglighed og helhedstænkning og udgøre operative bidrag til sundhedsprofessionernes løsning
27
For en udførlig uddybning af feltet ‟humanistisk sundhedsforskning, se rapporten og forskningsoversigten Kultur og
sundhed - Humanistisk forskning i krop, sundhed og sygdom (Forskningsrådet for kultur og kommunikation 2005),
Humanistisk sundhedsforskning (Elsass og Lauritsen 2006) samt Humanistisk hälsforskning – en forskningsöversikt
(Qvarsell og Torell (red.) 2001)
28
Forskningsrådet for kultur og kommunikation 2005.
29
Elsass og Lauritsen 2006:28.
30
F.eks. har han skrevet ”Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning” (Undervisningsministeriet 2008), der er et
tillæg til den nyeste læreplan for sundhedsundervisningen, ”Sundhedsfremme i dannelsesmæssigt og pædagogisk
perspektiv” (Jensen 2006a), ”Handlekompetence er noget man handler sig til” (Jensen 2007) samt Unges tanker om
ulighed, sundhed og handling for sundhed (Jensen og Jensen 2005). Bjarne Bruun Jensen har endvidere haft væsentlig
indflydelse på arbejdet med ‟Den sundhedsfremmende skole‟. For en nærmere gennemgang af dette projekt, se Jensen
2000. Han har indtil for nylig været leder af forskningsprogrammet ”Miljø- og sundhedspædagogik”, der bl.a. forsker i
handlekompetencer indenfor sundhed. Forskerprogrammet har markeret sig stærkt i det sundhedspædagogiske felt de
senere år med en række udgivelser af bl.a. Monica Carlson, Karen Wistorf og Venka Simovsky. Ved CVU
Sønderjylland foregår lignende forskning og projekter ved Videncenter for Sundhedsfremme og Sundhedspædagogik
ledet af Børge Koch. ‟Det brede positive sundhedsbegreb‟ uddybes i kapitel 4.
14