Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Som noget nyt benyttes her en kropsform, fedme, som appel (og skrækscenarie) til den unge
forbruger. At ‟du bli‟r, hvad du spiser‟, handler, som han siger, også om, hvordan du kommer til at
se ud.
Til materialet til de ældste elever hører i den forbindelse en pjece med titlen ”Smid din
overvægt!” 518 Det er første gang ordet ‟overvægt‟ optræder i et læremiddel til
sundhedsundervisningen. Overvægt er blevet noget, ‟du har‟ og skal ‟smide‟. Slår vi op på første
side lyder overskriften ”Overvægt ka‟ overvindes”. Den fede krop er kulturelt uacceptabel, fordi
den viser ubevidsthed og manglende evne til at kontrollere forbrugskulturens fristelser, og dermed
bliver (kontrol med) overvægt for første gang et eksplicit tema i sundhedsundervisningen. I mangel
af bedre vidende lod de tre venner i tegneserien sig overmande af forbrugskulturens fristelser og
deres (krops) iboende appetit for det søde og på sigt, viste sundhedsmanden dem, vil de dermed
blive fede. Eleven opfordres i den forbindelse til at overvåge sig selv og sin egen adfærd ganske
nøje:
Du skal være helt mæt, når du forlader bordet. Men naturligvis ikke overmæt. [...] Prøv at skrive
ned nøjagtigt, hvad du spiser i fx. 3 dage. Vær ærlig overfor dig selv og spis ikke anderledes end
du plejer. Det kan være, at det du ikke regner for noget, er noget af det værste og skyld i din
overvægt 519
Udsagnet markerer væsentlige ændringer. I hygiejnekulturen formede magtudøvelsen sig som
direkte henvendelser. Disse var rettet mod borgeren og formede sig som oplysning om helt konkrete
kropslige praksisser, der skulle udføres for at undgå en (tilsyneladende) objektiv ydre fjende,
bakterierne i at forstyrre den indre aktuelle orden. Her var nok tale om adfærdsændringer, men
primært i form af en række regler, der skulle indføres som rutinemæssig hverdagspraksis (ligesom
et barn lærer at gå på toilettet, spise med gaflen og binde sine snørebånd).
I forbrugskulturen retter magtudøvelsen sig i stedet mod den frie forbruger og dennes
nydende, begærlige krop. I og med kroppen ikke længere etableres som sundhedsmæssig a priori,
der skal vedligeholdes, bliver overvågning og bedømmelse af det aktualitet, i form af nuværende
adfærd og udseende, helt centralt. Her er der først og fremmest tale om ting, som eleven ikke skal
gøre, og om en mere subtil fjende, der befinder sig på kroppen og i høj grad tilskrives forkert
livsstil. Livsstil synes i denne forbindelse at udgøre en mere omfattende og identitetsrelateret
pendant til hygiejnekulturens vaner og levevis. På den led engageres eleven som fri til at vælge og
518 Statens Husholdningsråd 1986/87b:elevpjece om overvægt.
519 Ibid.
156