Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Med Foucault når vi frem til den væsentlige pointe, at vores forståelser af sundhed kun kan
formuleres med det sprog (i bred forstand), der er til rådighed, og som læres i de konkrete sprogspil
og livsformer, vi indgår i. Dermed er kultur ikke udelukkende et betydningsfelt, men også et
mulighedsfelt. Kultur kan således betragtes som en række divergerende forestillinger og værdier,
der udgør den ‟selvfølgelige‟ eller ‟naturlige‟ baggrund for vores tilværelse og dermed også
forudsætningen for, at noget kan træde frem. 131
Sundhedskultur handler i dette perspektiv om perspektiver på sundhed. I de forskellige
sundhedskulturer stilles mulige betydninger og udsagn til rådighed for subjektet. Sundhedskultur
kan i dette perspektiv betragtes som en helhed af regler, en orden, et fællesskab af betydninger.
Der er da også en væsentlig inspiration fra Foucault i det kulturbegreb, der
præsenteres her, og det er nærliggende at indvende, at der snarere er tale om en diskursanalyse end
om en kulturanalyse. Nu mener jeg, som allerede påpeget, ikke, at Foucault laver diskursanalyse (i
gængs forstand), men netop kulturanalyser 132 , og i denne sammenhæng fungerer diskursbegrebet
først og fremmest som inspirerende øjenåbner til se efter og sammenligne mønstre i det empiriske
materiale med henblik på at undersøge selvfølgeligheder i egen kultur.
Det skal i den forbindelse påpeges, at mit perspektiv er mindre overordnet end
Foucaults. Hvor Foucault primært interesserer sig for større historiske klassifikationer, interesserer
jeg mig for mindre epoker og segmenter. 133 Inspirationen fra Foucault går primært på at se på
selvfølgeligheder, mønstre af betydninger og forudsætninger. Afhandlingen peger her på, hvordan
der i den institutionelle praksis omkring folkeskolen i såvel diakront som synkront perspektiv viser
sig forskellige mønstre i betydningsdannelserne om sundhed og sundhedsundervisning og dermed
forskellige sundhedskulturer, og jeg åbner derfor også op for at analysere og sammenligne
variationer i synkront perspektiv.
131 Bl.a. Jantzen (1992) diskuterer kultur som baggrund.
132 Diskursbegrebet rummer – netop grundet de senere receptioner og anvendelser - en vis risiko for, at læseren tror, der
udelukkende rettes opmærksomhed mod strukturer og systemer og måden hvorpå menneskers tænkning og handling
formes af ubevidste principper. Når jeg fastholder kulturbegrebet, er det således for at sikre den forståelse, at der er tale
om en bred og smidig tilgang til det empiriske materiale, hvor fokus er på værdier, betydninger og forståelser som
mennesker deler og bearbejder i social handlen. Brugen af selve diskursbegrebet sker i afhandlingen relativt intuitivt
som noget, der knytter an til sproglige iagttagelser i analysen. Det er således noget, jeg (af og til) finder, men ikke
noget, jeg finder frem til i mine analyser.
133 Dette omend jeg mener – løseligt – at kunne tale om et regulerende ‟sundhedsdispositiv‟. Det synes at være generelt
for sundhedsbegrebets brug, at det konnoterer noget positivt og dermed er anvendeligt til at kvalificere det, der kommer
i berøring med. Sundhed er i hele perioden noget vi ‟tvinges‟ til at tale om, betragte som en ressource, forholde os til og
handle ud fra.
39