Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

ikke til nogen specifik kontekst, person eller situation, men videnskaben per se. Den forlader sig
derved på en generel accept af autoriteters udsagn som værende værdineutrale og objektive. 692
Mens generaliseringerne appellerer til et ønske om at være eller blive normal,
appellerer imperativerne til vores angst og opfordrer til handling. I Undervisningsavisen møder vi
f.eks. udsagnet: ”Hvis du ikke dyrker motion forsvinder din muskelmasse lige så stille” efterfulgt af
imperativet ”Rend og hop”. 693 Teksten fremskriver her et kausalforhold mellem adfærd og
konsekvens, og risiko bliver til årsag og forudsigelighed. 694 Angstens genstand er kroppens
irrationalitet (den naturlige dovenskab) samt civilisationens farer (tv, store madportioner,
epidemier). Hele risikodiskursen peger med andre ord på den menneskelige kontingens og
endvidere vores mulighed for at stoppe eller i det mindste sænke farten på forgængeligheden. 695
Risiko handler med andre ord om orden og hænger tæt sammen med
mobiliseringskulturens vidensskabssyn. Teksten er tydeligvis klar over, at de mange anbefalinger,
advarsler og gode råd, medfører øget usikkerhed i forhold til at træffe beslutninger på grundlag af
viden:
Vi bliver forvirrede, når eksperter det ene øjeblik anbefaler én ting og året efter mener noget andet.
Men du kan lære at finde vej i de mange meldinger. [...] Næste gang, du føler dig lidt forvirret
over de gode råd, så overvej to ting: 1) Hvor kommer informationen fra - det værste er ”noget jeg
har hørt”, det næstværste er blade og formiddagsaviser, det bedste er fra store respekterede
sundhedsorganisationer, f.eks. Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse osv.
2) Husk at det ikke er en dårlig ting, at være lidt forvirret, for det kan stimulere dig til at gå i
dybden med et spørgsmål. 696
Teksten medtænker her (på bagsiden) elevens reaktion på de forrige siders oplysninger om risiko
og sundhedsmæssig adfærd, men understreger, at det ikke er håbløst at orientere sig og ‟finde
sandheden‟. Faktisk er det ganske væsentligt at orientere sig og gå i dybden. Citatet slår to
interessante tematikker an.
For det første den opfattelse, at viden kan hierarkiseres efter en sand/ikke-sand kode.
Det ‟værste‟, som det hedder i teksten, er det vi hører fra andre, altså individuelle erfaringer. Det
næstværste er blade og aviser. Endelig er det bedste (og netop ikke det mindst-værste) de
692
Risikodiskursen bliver en ny kategorisk modalitet, der implicerer fuld accept af udsagnet (Fairclough 1992:158). Jvf
også kapitel 5.
693
Politiken 2005:16,9,6.
694
Alt imens der ret beset er tale om et udtryk for sandsynlighed, mulighed eller måske chance. Den tidligere formand
for det etiske råd, Ole Hartling, har i en række artikler påpeget denne problematik. Han påpeger, at lægevidenskaben
ofte ikke kan blive enige om det videnskabelige grundlag for de mange forebyggelsesråd, og dermed at de kun i meget
lille grad bør danne baggrund for oplysning om sundhed og sygdom (Hartling 2003).
695
Ungdommelighedsidealet, der præger den samfundsmæssige dagsorden mere generelt, er et eksempel på dette. Jvf.
f.eks. talen om ‟biologisk‟ versus ‟kropslig‟ alder som bl.a. kan ses på www.politiken.dk (13/2-09).
696
Politiken 2005:24.
213