Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

og stillingtagen.” 293 Endvidere skulle skolen forberede eleven til ”medleven, medbestemmelse i et
demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver.” 294
Således blev eleven iscenesat som en central aktør i undervisningen, en der aktivt
tilegnede sig kundskaber og færdigheder og opøvede evner. Undervisningen skulle nu have et
demokratisk dannende formål 295 , og fra at eleven var barn og læreren pædagog, der skulle
fremkalde barnets naturlige væren, blev skolen nu pålagt at producere sociale og kritiske
medborgere. På den måde blev skolen for alvor politisk aktør og arena. Dette fik også betydning for
formuleringen af sundheden, som vi skal se om lidt.
Samtidig sås i tiden de første tendenser til et brud med det, der blev betragtes som en docerende og
moraliserende sundhedsoplysning. Dette viste sig allerede i starten af 1970‟erne, hvor begrebet
sundhedspædagogik optrådte for første gang. Det skete på konferencen ”Psykosomatik og
folkeoplysning”, der blev afholdt af Sundhedskomiteen. 296 Begrebet blev introduceret af amtslæge
Vagn Christensen. Her udtalte han, at
såfremt individet gennem en passende træning opnår en vis bevidsthed og accept af sine legemlige
funktioner, vil det formentlig bedre være i stand til at varetage sine egne sundhedsmæssige behov,
tage vare på sin egen skæbne.[...] Forudsætning herfor må være viden og motivation for at skabe
gode betingelser for tilpasningen mellem menneske og milieu. De teoretiske og praktiske
muligheder for en sådan undervisning er nu ved at være til stede. En sådan sundhedspædagogik
kunne måske vise sig at være en hensigtsmæssig reaktion på velfærdssamfundets sygdomme. 297
På konferencen blev det påpeget, at andre fagområder end de rent naturvidenskabelige måtte
inddrages i arbejdet med sundheden. Både som ny sundhedsfaglig viden (viden om omgivelser og
psyke) og som forudsætning for at etablere en metode til at ‟installere‟ viden om og motivation for
sundhed i individet, så denne kunne ændre holdning og dermed adfærd.
Citatet peger på tre vigtige ting, der ikke bare var centrale på denne konference, men i
diskussionen af sundhed og sundhedsundervisning mere generelt. For det første blev kendskab til
legemets indretning og oplysning om den rette sundhedsfremmende adfærd, fortsat betragtet som
den bedste vej til forebyggelse af sygdomme og bevarelse af sundheden. For det andet mente man,
293 Ibid.
294 Ibid.
295 Hermann 2007:56f.
296 Komiteen blev stiftet i 1964 på baggrund af en erkendelse af, at moraliserende kampagner havde vist sig uden effekt.
Dens formål var at stille bistand til rådighed for organisationer der arbejdede med sundhedsoplysning. Siden 1966
havde den arrangeret flere årlige seminarer om sundhedsoplysning (Jensen 1986a:35).
297 Christensen 1972:25f.
86