Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

udgangspunkt i. Analysen af læremidlerne peger på forudsætningerne for, at de som udsagn, som
begivenheder overhovedet er mulige. 20
Valget af læremidler som den væsentligste empiriske genstand har da først og
fremmest til hensigt at undersøge og påpege det kulturanalytiske potentiale i denne type
dokumenter og ikke at foretage en didaktisk analyse - endsige faglig vurdering – af materialet.
Tekstanalyse som kulturanalyse
Den kulturanalytiske forskning ligger generelt op til, at det først og fremmest er det empiriske
materiale og ikke særlige teorier, som skal danne udgangspunkt for arbejdet. Imidlertid vil man altid
udvælge materialet, fordi man (personligt eller i det faglige diskursfællesskab) finder det relevant
og interessant, og dermed møder man som forsker også materialet med en holdning og ofte også en
analytisk tradition. 21
En grundlæggende tese for afhandlingen er, at vi tilskriver ting og fænomener
betydning via den måde, vi repræsenterer dem på. Bl.a. via de ord, vi bruger om dem, de historier vi
fortæller om dem, de billeder af dem, vi producerer, og de måder vi mere overordnet klassificerer,
ordner og værdisætter dem. 22 Kulturer viser sig som sådanne betydningsfællesskaber, og i sproget
møder vi således forskellige kulturer i form af de måder, vi her tilskriver fænomener og ting
betydning.
Dette indebærer et konstruktivistisk perspektiv. Konstruktivismen er inspireret af den
fænomenologiske antagelse, at den verden, vi lever i, skabes i bevidstheden. Det er dermed en
væsentlig pointe, at fænomener ikke kan ses uafhængig af de betydninger, vi tillægger dem. 23 Dette
betyder ikke, at der ikke eksisterer en objektiv verden, men i stedet at intet bærer betydning i sig
selv. I denne afhandling er sprog i fokus som empirisk genstand, og spørgsmålet om, hvordan
verden tilskrives betydning i bevidstheden, bliver til et spørgsmål om, hvordan sproget bidrager i
denne betydningskonstruktion - som et sted for udveksling og produktion af betydninger i det
sociale. 24 Undersøgelsen er derfor også led i en generel bevægelse indenfor humanistiske og
20 Det betyder ikke, at det empiriske genstandsfelts særlige karakteristika ikke har betydning for undersøgelsen. Vi har
at gøre med tekster af mere eller mindre veluddannede skribenter, der i en eller anden grad må forventes at forholde sig
til og fortolke statslige styringsdokumenter, læreplaner og sundhedsprogrammer. Derfor må læremidlerne også
betragtes i lyset af såvel sundhedsprogrammer som læreplaner i perioden, og forud for analysen af læremidlerne pågår
da også en analyse af disse dokumenter (kapitel 4).
21 Dette sker ikke nødvendigvis forud for analysen, men ofte i en dialektisk proces med det analytiske arbejde.
22 Hall 1997:3. Halls teori om kultur som repræsentation uddybes i kapitel 1.
23 Hjort 1997:10.
24 Ibid.
12