Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

vilje, der i sidste ende er funderet på en høj faglig viden med henblik på at beregne, vurdere risici,
fordele og ulemper og træffe valg.
Det værste er ”noget jeg har hørt”
Fedme risikerer at føre en hel masse dårligt med sig. For det første er fedme den vigtigste kendte
årsag til den sukkersyge, der hedder type 2-diabetes. […] Overvægtige kvinder har 20 gange større
risiko for at få type 2-diabetes end slanke kvinder. 687
Risikobegrebet får en betragtelig betydning i materialerne efter årtusindeskiftet. Når
Undervisningsavisen i ovenstående citat oplyser om risiko ved fedme, er det med baggrund i
epidemiologiske undersøgelser og statistiske beregninger.
Hvor risikobegrebet i middelalderen henviste til en mulig objektiv og ‟naturlig‟
begivenhed, såsom et uvejr eller en epidemi, baserer forståelsen af begrebet sig i
mobiliseringskulturen i høj grad på fare og konsekvens og refererer primært til negative
konsekvenser af en given (selvvalgt) adfærd. 688 Jeg vil her opholde mig lidt ved
Undervisningsavisens brug af risikobegrebet.
Materialet benytter sig grundlæggende af to teknikker i forbindelse med talen om risiko. For det
første generaliseringer som i udsagnene: ”flere og flere børn bliver kørt til skole”, ”hver fjerde 13-
årig ser for meget TV dagligt” og ”overvægtige kvinder har større risiko for at få type 2
diabetes”. 689 For det andet imperativer som i udsagnene ”Skru ned for TV-kiggeriet”, ”Rend og
hop” og ”Drik vand”. 690
Generaliseringerne appellerer bredt; vi er alle i risiko. Dette sker bl.a. med henvisning
til et ubestemt flertal som ‟kvinder‟, ‟børn‟ og ‟unge‟. Samtidig etableres med det generelle ‟man‟
et implicit udtryk for det ideelle. Endvidere skabes en neutralitetsaura. Ofte er der slet ikke nogen,
der taler, men blot tale om udsagn som eksempelvis ”vand er sundt”. 691 Udsagnene henviser således
687 Politiken 2005:7.
688 Forestillingen om risiko bliver op gennem det 18. og 19. århundrede en væsentlig del af de moderne europæiske
stater ønske om at styrke befolkningens produktionsevne. Nutidens risikotænkning tager for alvor fart i sidste halvdel af
1900-tallet (Lupton 1999:6f). Brugen af begrebet ‟risk‟ i medicinske tidsskrifter er steget eksplosivt siden 1967,
påpeger Hartling (1999). Konklusionen sker på baggrund af en søgning på MEDLINE under begreberne ‟risk‟, ‟hazard‟
og ‟danger‟ fra 1967-1991 (Hartling 1999:5499). Det blev lanceret som sociologisk ‟modebegreb‟ af Ulrich Bech i
bogen Risikosamfundet (1986, oversat til dansk i 1997).
689 Politiken 2005:7,8,9.
690 Ibid:9,18,17 og 11. Analysen af generaliseringer og imperativer som teknikker er inspireret af Lupton 1995.
691 Ibid.:11.
212