Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

af deres opgaver. 31 I lyset af denne afhandlings videnskabsteoretiske perspektiv, hvor netop disse
typer videnskaber om sundheden er en del af undersøgelsens genstand, må dette grundlag imidlertid
udfordres og spørgsmålet forskydes.
Som en anden forgrening af den humanistiske sundhedsforskning finder vi i den
forbindelse mere kulturanalytiske, filosofiske og sprogvidenskabelige retninger, der i lighed med
denne afhandling undersøger selve sandhedsproduktionen. 32 Denne type forskning kan ikke
begrundes i a priori værdier, der gør rede for, hvordan mennesket ‟egentlig‟ er, eller hvordan
sundheden og sundhedspraksis ‟egentlig‟ bør tilrettelægges. 33 I stedet kaster den et undersøgende og
problematiserende blik på sundheds- og sygdomsbegreber og den praksis, der finder sted omkring
dem.
Med dette udgangspunkt har en række undersøgelser set på sundhed og
sundhedsbegreber. Allerede i starten af sidste århundrede udkom Sundhedsbegreber i Norden i det
16. Aarhundrede af den danske kulturforsker Troels Frederik Troels-Lund (1900).
I værket undersøger Troels-Lund forskellige syn på sundhed, og han understreger
dermed sundhedsbegrebets mangfoldige, foranderlige og kontrastfyldte karakter. Troels-Lund
starter med at konstatere, at begrebet sundhed er ganske flygtigt, vekslende og svært at få ram på.
Men idet han samtidig belyser, hvordan begrebet ikke kan betragtes løsrevet fra dets historiske
udvikling og menneskers liv, afviser han samtidig tanken om et relativt og altomfattende
sundhedsbegreb. 34 Hans værk bidrog således som et af de første til at tænke og forstå
sundhedskultur i flertal og samtidig til at vise, hvordan den kulturanalytiske undersøgelse må tage
udgangspunkt i en analyse af ordets anvendelse. 35
31 Som det også påpeges i rapporten fra Forskningsrådet for kultur og kommunikation 2005:13.
32 Rapporten fra Forskningsrådet for kultur og kommunikation peger på tre akser for humanistisk sundhedsforskning:
En historisk-antropologisk, der undersøger menneskers forhold til sundhed, krop og sygdom. En etisk-filosofisk, der
forsker i implikationerne af sundhedsinterventioner og hvis formål er at forudse implikationer. En pædagogiskpsykologisk,
der forsøger at finde direkte løsninger på problemer i nutiden (Forskningsrådet for kultur og
kommunikation 2005:17f). Nærværende projekt kan bedst placeres i den første kategori.
33 Elsass og Lauritsen 2006.
34 Med det udgangspunkt konkluderer han, at sundhed ikke kan tænkes uden hverken begrebet liv og begrebet sygdom.
Han konkluderer således at: ”Sundhed og Sygdom kunne ikke adskilles. Sygdom er Sundhedens Yderlinje, dens
Grænse, den Form, Beviset, Betingelsen for, at den er til. [...]. Som i et pinligt klart Nu brændes her de to
Modsætninger, Sundhed og Sygdom, Liv og Død samme, til blot to Sider af det Samme. Og idet vor hele hidtidige
Forstaaelse brister, folde de to sig som Kimblade om et Ubekendt, Højere, Ufatteligt” (Ibid.:271) samt, at ”Sundhed
flyder som let Skumbrus ovenpå selve det at leve. Men det har lange Udsigter med at forklare, hvad Livet er.”(Ibid.:5).
35 Det skal tilføjes, at Troels-Lunds værk er præget af en vis evolutionistisk tænkning. Uffe Juul Jensen påpeger
imidlertid i en analyse af Troels-Lunds værk, at hvis vi frigør Troels-Lunds fortælling ”fra det livssyn og kundskabssyn,
der prægede hans egen tid, vil det imidlertid stadigvæk kunne være en anvisning på, hvorledes sundhed må tænkes i
sammenhæng med livet, et liv, der altid er det enkelte menneskes liv, men hvor opretholdelsen af dette liv kun er mulig
gennem et fælles liv med andre.” (Jensen 1994:41).
15