Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Et lignende filosofisk perspektiv på sygdoms- og sundhedsbegreber, fremsætter Uffe
Juul Jensen i bogen Sygdomsbegreber i praksis (1986). I bogen beskriver han en polarisering
mellem to positioner, der har præget filosofien. På den ene side en essentialistisk eller
fundamentalistisk holdning, det antager, at vi kan finde et olympisk punkt uden for historien,
hvorfra vi med absolutte målestokke og universelle idealer kan gøre begreber og
praksisbestræbelser til genstand for bedømmelse. På den anden side en relativistisk holdning, hvor
alle målestokke for sandhed og gyldighed afvises. 36
Med udgangspunkt i Ludwig Wittgenstein peger han i stedet på muligheden for at
etablere ‟en tredje vej‟, der bevæger sig udenom polariseringen. At der ikke findes en udkigspost
uden for historien, hvorfra vores praksis kan gøres til genstand for absolut bedømmelse, betyder
nemlig ikke, at vi er frataget evnen til at orientere os. Jensen understreger, at
der hvor vi står, kan vi søge at danne os så præcist et billede som muligt af vore egen praksis
(f.eks. sundhedssystemets praksis). Og vi kan søge at efterspore de historiske traditioner, som vor
praksis er formet i lyset af. [...] Vi kan orientere os fremad og afstikke nye veje for at forstå vor
egen praksis, ved at forstå dens udvikling og baggrund, og hvorfor den blev som den blev, og
hvorfor visse handlemønstre blev undertrykte og vanskeliggjorte, mens andre nød fremme. 37
Ifølge bogens perspektiv er det ikke så interessant at undersøge sandheden om begreberne sundhed
og sygdom, men i stedet at forstå de forskellige betydninger, begreberne tilskrives i vores praktiske
omgang med dem, i de konkrete livsformer, de optræder i. 38
Jensens formulering af ‟en tredje vej‟ for forskningen i sundhed og sygdomsbegreber
blev i 2002 taget op af Birgitte Rørbye i doktorafhandlingen Mellem sundhed og sygdom. I
afhandlingen undersøger Rørbye forestillingen om ‟den virkelige læge‟ i det danske
sundhedssystem og formulerer en kulturanalytisk fortælling om de akademiske lægers selvforståelse
i forhold til andre behandlingssystemer. Udgangspunktet er en række tekster, og hun anlægger
således, i lighed med denne afhandling, en tekstanalytisk og fortællende tilgang til analysen af
kultur. Bl.a. påpeger hun, at
bestemmelsen af den tredje vej forudsætter, at der udformes en empirisk analyse. Metode,
begreber, problemstillinger, kildevalg og kildeanalyse er her gensidigt med til at kaste lys over
hinanden. I modsætning til en essentialistisk metode opfattes en ikke-essentialistisk metode aldrig
som noget alment eller afsluttet. Først ved brug står den sin prøve, og det er også her, at den viser
36 Jensen 1986b:50f.
37 Ibid.:51.
38 Uffe Juul Jensen har siden i flere sammenhænge diskuteret sundhedsbegrebet. Bl.a. i ”Sundhed, liv og filosofi”
(Jensen 1994), ”Sygdom som fremmelegeme eller erfaring (Jensen 2006b) samt i ”Sundhedsbegreber, selvansvarlighed
og stat” (Jensen 2008).
16