Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Perspektivering
Der er næppe noget tidspunkt i historien, hvor vi har talt så meget om sundhed som del af skolens
arbejde, som i dag. Med den største selvfølgelighed taler vi om sundhed som en ahistorisk, kulturelt
og politisk neutral størrelse, som vi systematisk nærmer os sandheden om, og som kan danne
udgangspunkt for den sundhedspædagogiske praksis.
Men der er god grund til at udfordre disse selvfølgeligheder og spørge, hvilke
problemer, der opstår, og om noget går tabt eller mangler i arbejdet med sundheden i skolen. En
ting er nemlig - set i denne afhandlings perspektiv - at lære noget om hvad sundhed (netop) er og
tilegne sig evner og muligheder for at skride til handling. Noget andet er at stå undrende over for
selve den måde, sundheden repræsenteres på. 716
Afslutningsvist vil jeg kaste blikket udad og særligt pege på, hvordan jeg mener
afhandlingens metoder og resultater kan indgå i det sundhedsformidlende arbejde. Både i forhold til
valg og vurdering af læremidler, i forhold til uddannelsen af lærere og i forhold til den pædagogiske
praksis. Men også i relation til de mange andre sammenhænge, hvor sundhedsbegrebet er i brug.
I afhandlingen er kulturerne beskrevet med udgangspunkt i et eller to konkrete læremidler, men som
påpeget, peger analysen langt ud over de konkrete læremidler, som den tager udgangspunkt i. Den
peger på forudsætningerne for, at de som udsagn overhovedet er mulige.
At fokus er på det, der går forud for sætningerne, betyder imidlertid ikke, at
læremidlet som læremiddel ikke er interessant. Læremidler angiver prioriteringer af indhold og
formidler således holdninger til og viden om sundhed. De iscenesætter bestemte
kommunikationsstrukturer og tilbyder forskellige forestillinger og meninger om sundhed for eleven.
På den led udgør de det indhold, eleverne må forholde sig til, modsige eller ignorere. De udgør med
andre ord en del af mulighedsbetingelserne for elevernes betydningsdannelse omkring sundhed. 717
Det betyder også, at læremidlerne er med til at forme elevens tænkning og forståelse og rammesætte
aktiviteter. 718 Derfor er det ikke er lige meget, hvad der står i et læremiddel.
716 Inspireret af Hansen 2008.
717 Dette påpeger også Quennerstedt (2006). Her skriver han: ”Oansett om elverna följer, accepterar, ignorerar eller gör
motstånd mot det erbjudna innehållet är de diskurser läraren erbjuder i undervisningen en del av elevernas transaktiner i
ämnet. Det innebär således att diskurserna snarast är något som påbjuds i undervisningen.” (Quennerstedt 2006:75).
718 ”Det er undervisningsmaterialerne, som er dagsordensættende for, hvad der rent faktisk sker i klasserne, Fordi ingen
lærer kan fremstille og opfinde det ideelle undervisningsmateriale til hver eneste elev året rundt” (Olsen 2007:29).
227