Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Med behovspyramiden fremstilles det behovsstyrede menneske som sandhed og
kendsgerning, og mennesket præsenteres dermed som havende en indre naturlig autencitet, en
kerne, der kan udgøre retningsviseren for det gode liv. 560
Tilsyneladende har vi at gøre med en tilbagevenden til hygiejnekulturens naturalisme.
Vi er i besiddelse af en indre, naturlig og dermed mere sand retningsviser for sundheden. Men der
er dog væsentlige forskelle. I hygiejnekulturen var den indre sandhed om sundheden knyttet til den
anatomisk korrekte og generelle krop, defineret ved det kliniske blik. Den var regulerbar via
konkrete fysiske handlinger og defineret ved et vedligeholdelsesarbejde. I selvrealiseringskulturen
er den indre natur knyttet til behov og ønsker, defineret ved den humanistiske psykologi, men ikke
mindst ved individet selv. Sundheden bliver knyttet til indsigt i selvet og defineres ved et personligt
udviklingsarbejde.
Behovspyramiden peger dermed også på tekstens forståelse af relationen mellem det
universelle og det individuelle. På den ene side er der tale om, at den enkelte sættes i centrum og
opfordres til at finde sig selv og vælge sit liv. Behovspyramiden udgør her adgangen til at (genfinde)
det indre autentiske jeg og stræbe efter personlig udvikling. På den anden side er behovsstrukturen
tilsyneladende ens for alle uanset f.eks. køn, alder eller klassetilhørsforhold, hvilket gør de
menneskelige behov og sundheden til en abstrakt, historieløs størrelse.
I sidste ende betones sundheden som et individuelt anliggende og spørgsmål, der dog
tager sit udgangspunkt i formuleringen af et for mennesket generelt gældende ønske om individuel
behovstilfredsstillelse. Der er ikke tale om vort legeme og dets (generelle) pleje, men netop om dit
liv og dine (individuelle) ønsker.
Dermed har vi at gøre med et socialt og psykisk funderet ideal om sundheden, og sundhedens
betydning fjerner sig markant fra at henvise til en fysisk, biologisk tilstand. I stedet manifesterer sig
i denne kultur en sundhedspædagogisk praksis, hvor den enkelte elev selv skal definere, hvad det
sunde liv er, og hvordan han eller hun kan realisere sig selv i forhold til disse idealer. Det
understreges i Livet er dit med en eksplicitering af, at ”hvad et sundt liv er, kan opfattes på mange
måder”. 561
560 For en uddybning af denne tematik hos Maslow, se Sæther 2005:89f.
561 Et af periodens materialer hedder ligefrem Du bestemmer (Arborelius 1999). Metodens væsentligste pointe er, at
”enhver elev selv skal komme frem til, hvad netop han eller hun har det godt med, og skal vælge, hvilke indsatser han
eventuelt vil gøre for at nå dertil” (Arborelius 1999:5). Centralt står i den forbindelse begrebet vurderingsfrihed (ibid.:1)
For en uddybende analyse af Du bestemmer-metoden, se Møller 2003.
173