Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Kapitel 2. At analysere sundhedskulturer
Det gør sig generelt gældende for nyere kulturanalytiske retninger, at der ikke er én fast
fremgangsmåde. I stedet er feltet præget af metodepluralisme. Hvilken metode, der anvendes,
afgøres fra analyse til analyse og afhænger af formålet med analysen, fænomenet, der studeres og
analysematerialets karakter.
Dette kapitel har til hensigt at redegøre for de kulturanalytiske greb, der er taget i brug
i afhandlingen i bestræbelsen på at foretage en videnskabelig, nysgerrig, undrende analyse af feltet.
Metodebeskrivelsen har ikke til hensigt at opstille en generel metode, men at beskrive de valg, der
er truffet i forskningsprocessen med henblik på at opdage ting, jeg ellers ikke ville have set og
ordne det sete i mønstre. 156 I den forbindelse gør to forhold sig gældende.
For det første rettes blikket mod at identificere betydninger, værdier og synsvinkler i
egen kultur. 157 Som udgangspunkt er jeg bekendt med det felt og de betydninger, som jeg har sat
mig for at analysere. Dermed er jeg også uundgåeligt præget af en række forforståelser om
fænomenet og dets karakter. Spørgsmålet er, hvordan jeg kan sikre mig, at det, jeg får øje på via
analysen, ikke er alt for farvet af mit eget standpunkt, men væsentlige kendetegn ved fænomenet. 158
For det andet implicerer mit kulturanalytiske udgangspunkt, at jeg opfatter kultur som
et mangfoldigt, komplekst og modsætningsfyldt fænomen. Men samtidig har jeg fremsat den tese,
at det er muligt at se sammenhængende mønstre i – samt at ordne - denne kompleksitet med henblik
på komparation. Spørgsmålet er, hvordan jeg kan analysere og fremstille kompleksiteten i en form,
der stadig forholder sig åben overfor fænomenets kompleksitet.
Disse forhold kræver en række metodologiske overvejelser og greb, der kan henføres
til to overordnede problematikker: (1) at analysere det velkendte og (2) at reducere det komplekse. I
det følgende vil jeg vise, hvordan jeg har adresseret disse problemer i den analytiske praksis.
2.1. At analysere det velkendte
Kulturanalysen indebærer altid en distanceproblematik. For den klassiske antropologiske og
etnologiske kulturanalyse gælder det problemet med at ‟komme ind i‟ en fremmed kultur. I dette
156 Som Foucault skriver, er der ”ikke tale om en generel metode, definitivt gyldig for andre og mig selv. Det jeg skriver
er langt mere redskabsagtigt og drømmende” (Foucault 1994: IV- 281:42).
157 Ehn og Löfgren 2006.
158 Jantzen 1996:331.
47