Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Afhandlingen har beskrevet en udviklingshistorie gående fra simple regler for sund levevis rettet
mod kroppen mod komplekse refleksive strategier, der i høj grad betragter sundheden som livskunst
og retter sig mod viljen.
Med idealtypebegrebet har jeg foretaget en forenkling, og der er på den led ikke tale
om en nøjagtig og detaljeret fremstilling af ‟virkeligheden‟, men om en tydeliggørelse af
overordnede mønstre og sammenhænge i et komplekst felt. De fire idealtyper fremstår her som
mere eller mindre arbitrære i forhold til hinanden, men udsagnet er ikke, at de er uafhængige af
hinanden. Således er de på forskellig vis forstærkninger af, svar på eller afarter af hinanden. Også i
læremidlerne vil vi møde træk fra forskellige typer, hvorfor den enkelte idealtype ikke modsvarer ét
konkret enkeltfænomen. Idealtypernes force er, at de understøtter den komparative metodes
væsentligste hensigt, nemlig at vise læseren, hvordan vores forståelse af fænomenet sundhed kan
antage ganske forskellige dimensioner. Således er der tale om et billede af en række
sundhedskulturelle tendenser, der kan fungere som heuristiske og hypotesedannende redskaber.
I arbejdet med analyserne fandt jeg en række emner, som var genkommende og kunne
fungere som inspirerende ramme for beskrivelserne, fortolkningerne og ikke mindst
komparationerne. Det var disse, jeg i kapitel 2 præsenterede som 10 søgeparametre udviklet i en
rekursiv proces med det empiriske materiale. Parametrenes hensigt var først og fremmest at
tydeliggøre mit analytiske blik, men de fungerede ligeledes som (del)resultat. For det første ved at
angive de mest centrale parametre i relation til undersøgelsens fokus. For det andet ved at forme sig
som et bud på en tilgang til en komparativ analyse af sundhedskulturer. Parametrene peger ikke på
én bestemt essens i forståelsen af sundheden, mens de imidlertid heller ikke reducerer begrebet til et
navn udenfor anvendelse. De postulerer ikke en bestemt sammenhæng mellem samfunds- og
skoleudvikling på den ene side og forståelser af sundhed på den anden. Snarere udgør de velegnede
heuristiske redskaber til at pege på og sammenligne mønstre i sundhedsbegrebets brug og historiske
udvikling.
På den led har afhandlingen givet et bud på, hvad sundhedskultur er, og hvordan vi kan nærme os
en analyse af feltet. I særlig grad har jeg peget på det frugtbare i at foretage historiske og
komparative analyser af sprogbrug og dermed på det hensigtsmæssige i at tænke og undersøge
sundhedskultur i flertal.
226