Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Der er dog ikke, som i hygiejnekulturen og forbrugskulturen, tale om en cyklisk, rutinemæssig
afbalanceret regelmæssighed. I stedet har vi at gøre med en akkumulerende opfattelse, et samlet
Politiken 2005:18.
regnskab, der skal gå op. Allerhelst skal vi op på ”over en
times daglig bevægelse.” 641 Derfor ser vi også dette skema
over kalorieforbrug ved forskellige aktiviteter. Skemaet har
først og fremmest til hensigt at vise, hvordan vi kan hæve
aktivitetsniveauet.
Bevægelse skal ikke bare gøres op i minutter,
men i kalorier og bevægelse udgør en ganske væsentlig
enkeltfaktor af betydning for sundheden. 642 I
Undervisningsavisen møder vi derfor også en
”motionsguide.” 643 Guiden går ud på, at eleven ved at læse om en række motionsformer, cykling,
ridning, fodbold etc. skal finde ud af, hvad vedkommende vil ‟gå til‟. Implicit ligger således en
formodning om, at alle skal gå (og netop ikke køres) til ‟noget‟.
Beskrivelsen af de enkelte aktivitetsformer er præget af en funktionel tilgang.
Valget af motionsform skal nemlig ske på baggrund af refleksioner over, hvad den gør ved kroppen.
F.eks. lyder det, at kampsport ”generelt styrker [...] balancen, smidigheden, koordinationsevnen og
din hurtighed”, at ”styrketræning er et hit, hvis du vil have synlige fysiske resultater”, og at ”inline
– og rulleskøjteløb er mere skånsomt for ryg, knæ og led end almindeligt løb”. 644
Vi ser således hygiejnekulturens funktionalisme revitaliseret, omend der sker en
forskydning fra kroppens til bevægelsens funktion. Her er ikke tale om ‟god gymnastik i frisk luft‟
med henblik på at opretholde og sikre kroppens oprindelige anatomiske beskaffenhed, så den kan
udføre strengt arbejde. Her markeres det ganske tydeligt, at al bevægelse har en funktion, idet det
fremmer sundheden ved at øge muskelstyrken, forbrænde kalorier og ikke mindst sikre et smukt
ydre (synlige resultater).
641 På samfundsplan viser sig en anden interessant tendens i forhold til objektivering af sundheden. Her skal vi nemlig
tælle skridt. Skridttælleren er blevet et populært redskab til at overvåge egen sundhedsadfærd. Nogle virker direkte
intervenerende. I dag kan man således købe skridttællere indbygget i børnesko, der slukker for fjernsynet, hvis barnet
ikke har gået skridt nok. (www.bt.dk 20/5-09). Tendensen indskriver sig også indirekte i sundhedsundervisningen. I
Tjek Tørstens konkurrence kan eleverne således vinde skridttællere. Når netop skridt bliver et udtryk for sundhed i
mobiliseringskulturen, er det fordi, de bevæger os fremad. Mere om dette senere.
642 Lignende skemaer går igen i meget af materialet såvel som på samfundsplan.
643 Politiken 2005:20.
644 Ibid.:20f.
199