Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Her møder vi Torben, der efter en matematiktime gennemgår et rimelig almindeligt følelsesforløb
for en teenager. Tekstens primære hensigt er at henlede elevens opmærksomhed på følelser. I første
omgang hos Torben: ”Hvor mange forskellige følelser og hvilke, kan du finde hos Torben i
historien?” 567 Senere også hos sig selv: ” Du føler noget hver dag. Mere end du måske lige tænker
over. [...] Du kan godt øve dig i at lære dine følelser bedre at kende og bruge dem til noget.” 568
Ved læsningen af teksten fremgår det således, at det er af yderste væsentlighed at
kunne identificere og lægge mærke til sine følelser. Følelser forstås i teksten som vigtige indre
tilstande, der siger noget om din indre ‟temperatur‟, om dig selv. I teksten udgør de således det
eksplicitte udtryk for det indre, autentiske jeg og vejen til at finde derind: ”Først skal du sige til dig
selv, at alle dine følelser er tilladte. De er dig.” 569
Eksemplet med Torben viser, hvordan følelser betragtes som værende forbundet med
ydre hændelser. Omend følelser betragtes som en indre kategori, er det andres adfærd og ydre
omstændigheder, der er årsag til følelser. Det er på grund af pigernes fnisen og af forelskelsen i
Pernille, at Torbens følelser overhovedet opstår. Men det kunne også være en situation som denne:
Hvis nu du som den eneste ikke bliver inviteret til Pernilles fest på lørdag, så kan du da godt stikke
næsen i sky og sige ”jeg er ligeglad”. Men det passer jo ikke. I virkeligheden er du såret og ked af
det. Eller måske vred? 570
Der er således altid en rationel og valid forklaring på, hvorfor følelser opstår, og væsentligt bliver
det derfor ikke så meget at kigge på eller arbejde med sine følelser, men at
finde ud af at sige, hvad du føler. For eksempel sige til Pernille, at du er vred på hende, fordi hun
ikke har inviteret dig til fest. [...] Det er også vigtigt at turde handle efter sine følelser. Måske er
det nok, at du får sagt, hvad du føler. Men måske skal der mere til. Du kan for eksempel bede
Pernille om en forklaring. 571
Følelser referer til ens sande sindstilstand og identificerer personen: ‟du er ked af det‟, ‟du er vred‟
etc. 572 De synes at udgøre en art spontan livsytring. 573
567
Ibid.:50.
568
Ibid.:50,53.
569
Ibid.:53. For en diskussion af denne ‟følelsesdiskurs‟ i selvrealiseringstanken hos Maslow, se Eriksen 2005.
570
Hagel 1991:53.
571
Hagel 1991:54.
572
Som kontrast betragtes følelser indenfor den buddhistiske filosofi som meldinger om sindets tilstand og ikke som
effekter af ydre omstændigheder. De betragtes ligeledes som forstyrrende frem for retningsanvisende elementer. Se
f.eks. Lama 2002:130
573
Jvf. Pedersen (2008), der påpeger, hvordan de spontane livsytringer bliver væsentlige dele af reformpædagogikkens
ønske om at motivere den enkelte til at realisere sig selv og samtidig søge lighed med andre.
175