Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
forandre livss<strong>til</strong> og gøres i stigende grad ansvarlig for sin egen (u)sundhed. 520 Der er væsensforskel<br />
på at give eleven besked på at bade 5-10 minutter dagligt for at undgå bakterier og sygdom og på at<br />
opfordre <strong>til</strong> nøjagtigt at skrive ned, hvad der spises i tre dage med henblik på at ‟smide‟ fedt af<br />
kroppen.<br />
Dermed sker der også det interessante skift, at kroppen ikke længere ‟bare‟ skal <strong>pleje</strong>s<br />
og bevares, den kan og bør – som samfundet - forandres. Vi ser her en tydelig samfundsmæssig<br />
tendens indskrive sig i forståelsen af sundheden. I 1980´erne blev der jogget, dyrket workout og<br />
indtaget pulverkure som aldrig før. Tidens mode - det s<strong>til</strong>fulde citydress med skulderpuder og<br />
habitter <strong>til</strong> både mænd og kvinder samt det afslappede joggingtøj - udtrykte en dynamisk og<br />
veltrænet krop, hvor kroppen i høj grad betragtes som plastisk og formbar. 521<br />
Det er således på kroppen, vi kan aflæse individets sunde valg og dermed individets<br />
grad af oplysning og selvkontrol. Sundhedsmanden opfordrer os direkte <strong>til</strong> at se, hvad der sker, hvis<br />
vi ikke overholder sundhedsrådene, <strong>til</strong> at se på os selv, <strong>til</strong> at se sundheden.<br />
6.5. Forbrugskultur som tegnkultur<br />
Fokuseringen på kroppens form er stadig kun en antydning. 522 I forbrugskulturen bliver<br />
fremtrædelsen imidlertid vigtig på en anden led. Ser vi fremad, udvikler kulturen sig nemlig i<br />
retning af, at maden og måltidet først og fremmest skal se ud. Dette sker ikke mindst i og med<br />
materialerne udformes som mere visuelle medier, bestemt <strong>til</strong> at kigge på. Således udvikler<br />
forbrugskulturen sig <strong>til</strong> det, man kunne betegne en tegnkultur.<br />
Dette vil jeg vise ved en kort analyse af materialet Projekt-Madpakken, der er<br />
udviklet af Mejeriforeningen i 2000 og henvendt <strong>til</strong> 0. – 6. klasse. Materialet er udarbejdet som et<br />
storylineforløb. 523 Det består af en lærervejledning, forslag <strong>til</strong> storylineforløbet, en opskriftsbog, 6<br />
temakort og 8 opskriftskort. Kernen er storylineforløbet, der er en fremadskridende fortælling, som<br />
520<br />
Kontrollen bliver i stigende grad <strong>til</strong> selvkontrol og overvågningen <strong>til</strong> selvovervågning. Jvf. Foucaults panoptikon<br />
(Foucault 2002a).<br />
521<br />
Thesander 1994:215.<br />
522<br />
Den bliver mere udpræget med tiden, men først i mobiliseringskulturen, hvor fokus flyttes fra mad <strong>til</strong> bevægelse som<br />
det væsentligste sundheds- og kropsformende element, bliver den fitte slanke krop den væsentligste forudsætning, det<br />
væsentligste udtryk og det væsentligste argument for sundheden.<br />
523<br />
Storyline består af tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor undervisningsforløbets struktur er som<br />
en historie. Indholdet består af en række faglige aktiviteter, der ligger i forlængelse af hinanden og holdes sammen i en<br />
narrativ form. Alle fortællinger indeholder grundelementerne tid, sted, personer som har et liv på stedet. Disse ting<br />
vælges af eleverne selv, men kan dog være rammesat, som her, hvor eleverne skal konstruere en familie. Herefter<br />
<strong>til</strong>føjes så en række hændelser. Metoden bygger konstruktivistiske læringsteorier, der med udgangspunkt i Vygotsky og<br />
Dewey fremhæver, at virksomhed, aktivitet og egenerfaring er væsentlige forudsætninger for læring. Den ønsker at<br />
inddrage elevernes egen erfaringer og ideer i undervisningen (Falkenberg og Håkonsson 1994).<br />
157