Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

folder sig om maven, tarmen og de andre organer i bughulen, og hæfter dem til bughulens bagerste
væg. 368
Således føres vi langt ind i kroppen, ind i tarmene og ned i deres anatomiske detaljer. I teksten
beskrives spiserør, mavesæk, tyktarm, tyndtarm og endetarm. Gennemgangen er præget af stor
detaljerigdom (her optræder ord som ganesejl, strubelåg, tarmsaft og fluorid) og udfolder sig som en
klinisk gennemgang af kroppens anatomiske og fysiologiske sammenhænge.
At fokus er på kroppens indre, understreges af bogens tale om kosten. I bogen gennemgås
fødevaregrupper og vitaminer minutiøst og hver for sig, og maden nedbrydes i enkeltdele. Sundhed
handler om ernæring og føde, og føde om kulhydrater, fedtstoffer og æggehvidestoffer, der igen
vurderes ud fra, deres betydning og funktion for legemet. ”Vi spiser for at skaffe os de
næringsstoffer, som vort legeme skal bruge for at trives” 369 , lyder det. Efterfølgende fortælles om
vitaminer, mineraler og næringsstoffer og deres særlige egenskaber.
Beskrivelsen af næriongsstofferne henviser først og fremmest til, hvad der sker, hvis
man ikke indtager dem. F.eks. bevirker mangel på C-vitamin, ”at man lettere får blå mærker under
huden ved stød, og det kan give anledning til skørbug, der bl.a. medfører, at man får blødninger fra
tandkødet og tarmen, og at tænderne bliver løse og falder ud.” 370 Hvert næringsmiddel har således
en funktion i forhold til afholde specifikke sygdomme fra at nå legemet. Vitaminer, mineraler og
næringsstoffer beskrives som abstrakte størrelser, der skal sikre kroppens funktionalitet. Dette
cementerer en naturvidenskabelig, reduktionistisk forståelse af sundhed som ‟fravær af sygdom‟,
men understreger i særdeleshed, hvordan sundhed handler om at holde legemet stærk, så det kan
modstå sygdomme. 371
Således møder vi nok visse overvejelser over næringsmidlernes betydning, men kun
ganske få eksplicitte udsagn om måltids- eller fødevaresammensætninger, om tilberedning eller
indkøb af fødevarer. 372 Først og fremmest er fokus på det, der sker mellem, at maden kommer ind i
kroppen og ud igen.
368 Ibid.:96.
369 Ibid.:90.
370 Ibid.:103. I bogen optræder begrebet ‟mangelsygdomme‟ (ibid.:101). Det er en betegnelse, der opstår i starten af
1900-tallet og som henviser til sygdomme, der opstår, idet kroppen mangler visse næringsstoffer (Dansk Sprognævn og
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2009).
371 Og endvidere at særligt tænder, hud og tarme er centrale kropslige enkeltdele i denne forbindelse.
372 Det mest eksplicitte udsagn om, hvad der netop er vigtigt at spise, møder vi i Sundhedslære, hvor ‟kostcirklen‟
præsenteres for første gang (Kindtler og Hover 1978:7). Mere om dette i kapitel 6.
108