Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

ustrukturerede aktiviteter, der i større eller mindre grad er integreret i hverdagslivets almindelige
rutiner.” 637
Knud Larsen konkluderer, at vi bruger flere og flere timer på idræts- og
motionsaktiviteter, men samtidig, at
fænomenet ikke i sig selv [kan] siges at være nyt. Det nye er derimod at bevægelsesindholdet eller
motionsaspektet ved hverdagens gøremål bliver reflekteret som sådan, og at det tillægges
selvstændig sundhedsmæssig betydning, hvilket ikke tidligere var tilfældet. 638
Spørgsmålet er således om der er tale om en ny bevægelsesmæssig ‟bølge‟, eller snarere om en
ændring i motionsbegrebets betydningstilskrivelser. Med andre ord en ændret opfattelse af, hvad en
motionsaktivitet egentlig er. Med andre ord er det spørgsmålet, om det, rapporten kan konkludere,
er et reelt skifte i danskernes bevægelsesadfærd eller måske snarere et definitions- og
forståelsesskifte. 639
Undervisningsavisen opfordrer eleven til at tænke bevægelse ind i alle dagligdags gøremål, og
logikken synes at være, at jo mere vi bevæger os, jo sundere er vi. Derfor skal eleven også til at
”tælle”. Det forholder sig nemlig sådan, at man
helst [skal] op på over en times daglig bevægelse fordelt i små portioner over hele dagen. […] Her
gælder det som for penge, mange bække små. En trappe der. En tur med hunden der. Det bliver til
noget. Ganske umærkeligt. 640
I hygiejnekulturen skulle eleven måle badetiden nøje og veksle mellem det varme og det kolde
vand. I forbrugskulturen var der tale om at måle tiden mellem måltiderne og nøje regulere
kostindtaget efter forskrifterne. Her er det igen tiden, der skal måles, men nu bevægelsestiden,
defineret som antallet af minutter.
637 Ibid.:24.
638 Ibid.:25.
639 Hvilket ikke i udpræget grad reflekteres i rapporten. Skiftet må i øvrigt ses som en væsentlig del af det skift i
sundhedskulturelle betydningstilskrivelser, der beskrives i dette kapitel.
640 Politiken 2005:19.
198