Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

I Sund hele livet blev der i høj grad sat fokus på institutionernes rolle som
ansvarshavere i sundhedsfremme-sammenhænge. I indledningen lød det således, at vi alle måtte
vedkende os vores ansvar og påtage os vores del af opgaverne:
Dvs. den enkelte, familien, de nære netværk; den frivillige verden; daginstitutioner,
uddannelsessteder, sundhedsvæsenet m.v.; arbejdspladser; private og offentlige virksomheder;
kommuner, amter og staten. 339
Til at underbygge dette opstillede programmet efter hvert kapitel eksempler på, hvad den enkelte
kunne gøre, hvad vi kunne gøre i fællesskab, og hvad det offentlige kunne gøre. Her blev skolen i
flere sammenhænge nævnt som en væsentlig sundhedsfremmende arena, især i forbindelse med
oplysning om alkohol og tobak, skolemadsordninger og muligheder for fysisk aktivitet.
Det blev som noget ganske nyt foreslået at indgå partnerskaber om sundheden, hvor
f.eks. foreninger og organisationer som kræftens bekæmpelse, Diabetesforeningen eller mere
private selskaber som Mejeriforeningen kunne samfinansiere projekter og materialer om sundhed.
Det betød, at markedet for alvor blev del af den statslige bestræbelse på at sikre sundheden (via
skolen), samtidig med at medicinske og naturvidenskabeligt funderede organisationer blev
væsentlige aktører i skolesundhedsarbejdet.
Siden udgivelsen af Sund hele livet er der, som påpeget, udkommet en lang række politiske
programmer, cirkulærer og vejledninger rettet mod skolen som sundhedsfremmende arena. 340 Inden
jeg vender mig mod den reviderede læreplan, der udkom i 2005, vil jeg fremstille hovedpointerne i
disse, da de udgør centrale stemmer i den aktuelle debat om sundhed, børn og skole.
Det er ikke nyt, at der fra politisk hold formuleres initiativer rettet mod skolens
sundhedsarbejde udenom (men ikke uafhængig af) den formelle læreplan for sundhedsfaget, men
mængden er taget betragteligt til og har endvidere skiftet karakter. Hvor interventionerne tidligere
var karakteriseret ved konkrete ydre foranstaltninger som lys, luft og varmeforhold samt senere
skolelægeordningen, afløses de nu af ønsket om at ‟give viden‟ og ‟inspirere‟ skolernes i deres
tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser. 341 Når skolen i disse programerklæringer sættes i
339 Regeringen 2002:5.
340 I bilag 1 er listet de væsentligste centralt formulerede udgivelser ift. børn, unge, sundhed og skole. I alle disse er
skolen eksplicit nævnt som arena for forebyggelse af sundhedsproblemer blandt børn og unge.
341 Se bl.a. Sundhedsstyrelsen 2007a og Højlund, Wistoft og Hansson (2009).
99