Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Dette skaber en ganske paradoksal sundhedskultur, hvor sundhed på den ene side
(igen) konstrueres som noget ganske bestemt. På den anden side tilføjes moderne
coachingprincipper og teorier om motivation med henblik på at udvikle elevens evne til at sætte sig
selvdefinerede mål, tilegne sig viden og udvikle evne til at vælge og handle i kompleksiteten med
henblik på at fremme egen sundhed. I dette spændingsfelt bliver BMI, BMR, skridttællere og
lignende ‟måleinstrumenter‟ nye adfærdsregulerende instrumenter, der skal mobilisere den indre
vilje til at etablere forandring. Også risikooplysningerne har en væsentlig funktion i denne
konfiguration. De fortæller os, at der intet som helst mystisk er ved vores liv. Alt er forståeligt og
dermed åbent for bevidste, viljestyrede (kropslige) interaktioner. 715
På den led vender vi tilbage til hygiejnekulturen statslige og kropsligt orienterede
sundhedsforståelse. Men hvor hygiejnekulturen formulerede sundheden i lyset af den kliniske krop
og dermed en form for ‟biologisk fastlåshed‟, er kroppen som biologisk størrelse nu sat fri og gjort
til fuldstændig formbar genstand for viljestyrede interaktioner med henblik på at forme egen
fremtid. Coachen bliver i den forbindelse en central hjælper i arbejdet med at formulere individuelle
(livs)mål. I samme forbindelse øges fokus på kompetencer og hermed revitaliseres det
funktionalistiske element. Man skal være kompetent til noget. Hjulet – det fremadskridende og
bevægelige - erstatter de mere statiske metaforer for sundheden, skelettet, cirklen (rundkredsen) og
pyramiden. Kroppen og selvet smelter sammen i det (vilje)stærke, mobile, kompetente,
arbejdsdygtige og motiverede individ.
Således fremstår fire epistemologiske rum, der må ses som mønstre af betydninger med hver deres
selvfølgeligheder. De frie sundhedskulturer er på næste side synoptisk opstillet med udgangspunkt i
de 10 analyseparametre.
715 Tesen er inspireret af Rose 2007:4f.
224