Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

fornemmelse for at spise sundt, som (blot) var blevet overdøvet af civilisationens påvirkninger. Vi
måtte derfor lære at skelne mellem den indre sande og den indre usunde natur. I
konkurrencekulturen derimod beskrives det, hvordan
kroppen er indrettet sådan, at den oplagrer overskydende fedt. I urtiden, da folk var jægere og
samlere, var det praktisk, fordi man så kunne tære på fedtet i tider, hvor det stod skidt til med
jagten. Evnen til at lagre fedtet har vi stadig, men i dag kan vi bare gå ned i supermarkedet og købe
den mad, vi har brug for. 658
Der er tale om et markant skift. I de tre andre kulturer, har kroppen (på ganske forskellige måder) i
sidste ende kunnet fungere som garant for sundheden, men det kan den nu ikke længere. Vores krop
er simpelthen ‟indrettet‟ helt forkert og ganske upraktisk i forhold til vores moderne levevilkår. 659
På trods af den fortsatte civilisationskritik omkring tv, computere og biler synes der ikke længere at
forefinde en emancipatorisk tankegang. Vi skal ikke frigøre os fra eller forandre, men snarere
forholde os kontrollerende og bevidst (for)brugende til disse omstændigheder. Således forefindes
sundheden ikke længere som en mere oprindelig tilstand (for kroppen, kosten eller individet). I
stedet handler sundheden om en yderligere civilisering af kroppen. Den usunde viser sig som den,
der ikke har forstået denne væsentlige pointe, men som har ladet ‟naturen gå sin gang‟ - den fede.
Dermed sættes kroppen også for alvor fri til at fungere som tegn. Den gøres plastisk,
ahistorisk og uden (betydningsfuld) stemme, og idealet er netop en formgivet og eksponeret krop,
en smuk krop. Det er også derfor, kroppens mindste muskler ikke længere er interessante.
Tværtimod skal eleven nu lære om de største muskler – dem, man kan se uden på kroppen.
8.3. Mental og fysisk styrke
I denne sundhedskultur møder vi, udover bevægelsen, styrke som en væsentlig del af sundheden.
Dette både i mental og fysisk forstand, hvilket markerer sig i Tjek tørstens (og Chris MacDonalds)
motto ”strong body, strong mind” og cementeres med Chris MacDonalds sundhedshjul.
658 Ibid.:4.
659 Der synes dog at være én naturlig disposition, som vi stadig kan bero os på, nemlig børns legebehov. Forestillingen
om, at børn har en ”naturlig legeglæde” møder vi bl.a. i filmen Rend og hop med jeres krop (Sundhedsstyrelsen og
Filmkompagniet 2008). Det interessante er, at denne natur bruges til at etablere kontrol med den naturlige dovenskab.
Denne ‟modsatrettede naturkonstruktion‟ finder sit mest prægnante udtryk i forestillingen om at barnet skal ‟lege sig
sundt‟.
204