Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

færdigproducerede fødevare, burgeren, de franske kartofler. Dette markerer meget tydeligt
overgangen fra hygiejne til forbrug.
Statens Husholdningsråd 1986/87a:arbejdsark1.
I forbrugskulturens sundhedsbegreb er det maden som bearbejdet natur, som fødevare og måltid,
der er i centrum. Et skift, der skal ses i lyset af en tid, der i stigende grad præges af tilbud om og
økonomiske muligheder for mad i alle afskygninger, og hvor der således sker markante skred i
vores madkultur i retningen af mere eksotiske og anderledes fødevarer.
I hygiejnekulturen mødte vi således maden mellem spiserør og endetarm og altså inde
i kroppen. Her møder vi først og fremmest maden, før den når kroppen og i sin egenskab af
fødevare og måltid. Samlet set bevæger os fra et indre til et ydre organisationsprincip og derfor
præsenteres vi også her – i modsætning til i hygiejnekulturen - for en række konkrete kostråd og
retningslinjer. 473
Særligt kostcirklen går igen i periodens materialer. Vi møder den første gang i 1985 i
materialet Sundhed for dig (Pedersen og Pedersen 1985). Kostcirklen udvikles af Statens
Husholdningsråd i 1976 og er periodens officielle pædagogiske redskab indenfor
ernæringsoplysningen. 474
473 Det skal bemærkes, at der er få ansatser til dette i hygiejnekulturen. Bl.a. i Vi udforsker kroppen (Holm 1978), hvor
eleverne opfordres til at pege på sund og usund morgenmad på en række billeder (Holm 1978:32f) samt i Kroppen – dit
redskab (Haut 1978), hvor der er en kort bemærkning om, at man bør indtage 50-70 g. protein, mælk og ost samt frugt
og grøntsager hver dag under overskriften ”din egen kostplan” (Haut 1978:78).
474 Formålet med at udvikle modellen var at sikre flest mulige danskere en sund kost og modellen havde til hensigt at
skabe et visuelt billede af en sund, billig og varieret dagskost. I samme periode udviklede FDB ‟madpyramiden‟ med
samme formål. Derfor er det billige også i højsædet. Ligeledes også her, hvor det er danske råvarer, mælk og
kornprodukter, der er i centrum – og fremhæves – som særligt sunde. Landbrugets særlige vilkår i Danmark, har altid
spillet en rolle for offentlige oplysning om fødevarer og mad. (www.miljoeogsundhed.dk 26/2-09). Man bruger stadig i
dag kostcirklen i dens oprindelige form som officielt pædagogisk redskab, mens man, hvad angår madpyramiden, taler
om ‟den omvendte madpyramide‟. Ændringer vedrører primært anbefalinger om at opprioritere proteiner og
nedprioritere kulhydrater. De er baseret på forestillingen om, at fødevarer kan have et højt respektive lavt ‟glykæmisk
indeks‟, der er et udsagn om en fødevares betydning for blodsukkerstigningen. Man mener, at indtagelse af fødevarer
med lavt glykæmisk indeks kan hindre udviklingen af fedme, idet det øger mætheden. Det interessante er, at
begrundelserne for rådene ændrer sig. Fra at være en model, der viser vejen til sund, billig og varieret dagskost, er den
nu rettet mod at undgå fedme.
137