Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

situationer har det en skadelig indflydelse på vores krop, men i andre sammenhæng har brugen en
vigtig social/kulturel funktion. Begge aspekter gennemgås. Hvad vi gør, er ikke kun udtryk for
eget valg af livsstil, men påvirkes også af vores levevilkår. 326
At man valgte en sådan eksplicitering af forskellige sundhedsbegreber, var helt ulig tidligere, hvor
sundheden på ingen måde blev defineret, men udgjorde et på forhånd givet udgangspunkt for
undervisningen. 327 På den led betonede man nu (umiddelbart) begrebets foranderlighed og
individets egne muligheder for at forme og formulere sundheden, og man udvidede sundhedens
betydning markant til også at omhandle psykiske og sociale aspekter og omstændigheder.
Introduktionen havde dog ikke til hensigt at vise nuancerne og de mange forskellige muligheder for
forståelse af sundhed, men udelukkende, at ”tydeliggøre kvaliteterne i det fjerde; nemlig det brede
positive sundhedsbegreb.” 328
Det var ikke blot læreren, der skulle være bevidst om det brede positive
sundhedsbegreb som undervisningens forudsætning. Også eleverne skulle blive fortrolige med det
som en væsentlig del af undervisningen. 329 Begrebet udgjorde således ikke bare forudsætningen og
udgangspunktet, men også selve målet for arbejdet med sundhed i skolen. Lad os derfor se lidt
nærmere på dets to komponenter.
At sundhedsbegrebet blev betegnet som positivt hang sammen med diskussionen om
sundhedsfremme versus forebyggelse. 330 Sundhedsfremmeretorikken havde primært den betydning,
at den satte individet i centrum som den, der kunne – og var forpligtet til – at skabe og tilrettelægge
sit eget liv. Som det lød i formålet, skulle eleven udvikle selvtillid, livsglæde og identitet. Det
personlige – frem for det generelle (legeme) - blev det sted, hvor fra sundheden skulle og kunne
defineres. Dermed blev den personlige udvikling, frem for den kropslige vedligeholdelse, målet.
Den havde desuden den metaforiske betydning, at sundheden var noget, der skulle udvikles og
326
Ibid.:17.
327
At den nye vejledning pludselig kaster diskussionen om, hvad sundhed egentlig er på banen kan ses som udslag af et
samfund præget af stadig stigende antal tilgængelige informationer om sundhed. Dette i takt med ændringer på
samfundsplan. På teoretisk niveau begynder man at tale om ‟det postmoderne‟ (Baumann 1999), ‟det senmoderne‟
(Giddens 1996), ‟informationssamfund‟ eller ‟et hyperkomplekst samfund‟ (Qvortrup 2000). Betegnelser for et
samfund, der groft sagt kan karakteriseres ved at have mange centre og fortolkningsmuligheder og store mængder af
tilgængelige informationer. Et begreb som handlekompetence kan således betragtes som pædagogikkens svar på en ny
samfundskompleksitet.
328
Undervisningsministeriet 1995:16.
329
Ibid.:21.
330
Jvf. bl.a. Ottawa Chartret fra 1986. De fleste der arbejder med sundhedsfremme i dag, tager udgangspunkt i
Antonovskys salutogenetiske sundhedsbegreb, der groft sagt definerer sundhed som ‟sense of coherence‟ (Antonovsky
2000).
95