Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Resumé
Denne afhandling er historien om sundhedskulturer i den danske folkeskole gennem tredive år. Den
handler om, hvordan vi har udfoldet forskellige syn på sundheden i relation til krop, individ,
fællesskab og det sociales organisering, hvordan vi har anbefalet forskellige praksisformer og
legitimeret dem forskelligt. Der er ikke tale om en evolutionistisk historie om pædagogiske og
naturvidenskabelige landvindinger, der systematisk nærmer sig sandheden om sundheden og dens
pædagogiske tilrettelæggelse, men en kulturanalytisk undersøgelse af transformationer af
sundhedens betydningstilskrivelse med den danske folkeskole som case.
I afhandlingen forfølges tre interesser. For det første en indgående interesse for
sundhedsbegrebet og de måder, vi anvender begrebet på, herunder en teoretisk interesse for
sprogbrug, kultur og betydning. For det andet en analytisk interesse for, hvordan man kan analysere
sundhedskulturer, og endelig for det tredje en interesse for en konkret case og en konkret setting,
nemlig sundhedskulturer i folkeskolen.
Undersøgelsen retter sit fokus mod sundhedsbegreber i pædagogiske tekster, specielt
læremidler, fra 1975 og frem til i dag. På dette tidspunkt begynder perspektivet på sundhed at ændre
sig. For det første steg det politiske fokus på forebyggelse og sundhedsoplysning på baggrund af en
vækst i aktiviteter og udgifter i sundhedsvæsenet. På den baggrund blev ord som
‟sundhedspædagogik‟ og ‟sundhedsfremme‟ centrale i debatten om sundheden og dens
pædagogiske tilrettelæggelse. For det andet fik Danmark i 1975 en ny folkeskolelov, der fæstnede
demokratiet som grundlag for skolens arbejde. Dette betød også nye argumenter for sundhedslæren,
der blev del af denne demokratisering. Med andre ord flyttede humanistiske elementer ind i skolens
forestillinger om sundhed i midten af 70´erne, og sundheden, kroppen, livet og mennesket blev
dermed gjort til genstand for nye typer videnskaber. Det er på baggrund af dette skift i
sundhedsundervisningens selvbeskrivelse, at undersøgelsen tager sit udgangspunkt og spørger til,
hvilke sundhedskulturer, der opstår i årene, der følger.
Resultatet af undersøgelsen former sig som billeder af fire idealtypiske
sundhedskulturer. Disse betegnes hhv. sundhed som hygiejnekultur, sundhed som forbrugskultur,
sundhed som selvrealiseringskultur og sundhed som mobiliseringskultur. Typologierne skal
betragtes både (1) som kulturhistoriske observationer af sundhedsbegrebet i en uddannelsesmæssig
kontekst, (2) som kontraster til og udfordringer af de sundhedskulturer, vi møder i dag eller i
fremtiden analytisk og endelig (3) som inspiration for videre analyser af sundhedskultur.
230