Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

De øvrige tidsskrifter er medtaget ud fra den betragtning, at de udgør centrale steder
for diskussionen af netop sundhedsbegreber og sundhedsundervisning i forskellige epoker. Der er
søgt i: Skolehygiejnisk tidsskrift, Idræt i Skolen og Focus Idræt. Under hvert af de udvalgte
tidsskrifter er der søgt under ordene: ‟sundhed?‟ (sundhedslære, sundhedspædagogik,
sundhedsundervisning mv.), ‟skolehygiejne‟ og ‟skolesundhedstjeneste‟.
Jeg er klar over, at jeg kunne have valgt at lave mere specifikke søgninger så som kost
eller motion (ligger til dels implicit i valget af tidsskrifter). Når jeg har valgt at søge på begreber,
der taler om sundhed i bred forstand, er det for at finde artikler, der betegner sig selv som
omhandlende sundhed og sundhedsundervisning. Igen gælder det, at der især i nyere tid er en meget
stor mængde artikler, der vedrører sundhed og skole. Her har jeg måttet vælge ud fra
repræsentativitet og relevans for dette studie.
3.4. Opsamling
Afhandlingen henter således sin empiri på tre niveauer: Læreplaner, 249 læremidler og debatter i en
række tidsskrifter. Det empiriske materiale indskriver sig på den led i et spændingsfelt mellem stat,
marked og civilsamfund. På statsligt niveau udformes pædagogiske læreplaner og love for
folkeskolen og dens pædagogiske idealer. Samtidig tilrettelægges forebyggende indsatser mod
befolkningens sundheds- og risikoadfærd, bl.a. med skolen som væsentlig arena. Markedslogikker
spiller en væsentlig rolle, idet der ikke er nogen statslig styring af læremiddeludgivelserne i
Danmark, og enhver derfor kan byde ind med et læremiddel til sundhedsundervisningen. Ligeledes
tilbydes en mangfoldighed af forståelser af sundheden i det offentlige rum via reklamer, film,
aviser, blade og TV, i supermarkedet og i kantinen. Endelig kan feltet ikke betragtes uafhængigt af
civilsamfundets logikker, her særligt i form af debatter og dialoger om sundhed og
sundhedsundervisningen i folkeskolen.
Felterne betinger og er betingede af hinanden, men er alle interessante og relevante for
en analyse af sundhedskulturer i folkeskolen. Tilsammen udgør de et bredt og nuanceret fundament
for analysen. Særligt har jeg argumenteret for, hvordan læremidlerne udgør et interessant
kulturanalytisk udgangspunkt, da de er centrale udsagn om en tids måde at ordne og forstå
fænomenet sundhed på.
249 Da der er tale om en analyse af sundhedskultur og ikke skolekultur, har jeg her valgt ikke i større omfang at inddrage
de forskellige folkeskolelove. Dele af skolelovenes historie vil dog forekomme. Primært i form af en række
‟pædagogiske ideer og koder‟. Dette kommer jeg nærmere ind på i kapitel 4.
74