Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

kulturanalytiske tilgang, der for det første mere undrende ser på, hvordan viden foregår, og for det
andet undersøger og sammenligner mønstre af betydninger frem for determinerende strukturer.
Når det kommer til sundhedsundervisningens læremidler er analyserne temmelig
sparsomme. I 1999 udkom rapporten Kampagner og sundhedsundervisning: en undersøgelse af
brugen af skolerettede kampagnematerialer i folkeskolens sundhedsundervisning (Saugstad 1999),
der – som titlen viser – undersøger deciderede kampagnematerialer til sundhedsundervisningen.
Rapporten ser primært på materialets lødighed og ikke på sundhedsbegreber eller sundhedskulturer.
Den undersøgelse, der kommer nærmest på at koble læremidler, sundhedsbegreber og
sundhedsundervisning, er Mikael Quennerstedts doktorafhandling Att lära sig helsa (2006).
Afhandlingen ser på sundhedsdiskurser i idrætsundervisningen i den svenske skole og betragter dem
som forudsætninger for meningsdannelse. Hensigten er at belyse og diskutere institutionelle
forudsætninger for meningsdannelse i undervisningen i idræt og sundhed. 60 I modsætning til
nærværende studie er der dog tale om en synkron analyse, der påpeger, men ikke i udpræget grad
udfolder, hvordan talen om sundhed samler sig omkring forskellige tematikker med henblik på at
foreskrive en mere salutogenetisk inspireret praksis. 61 Quennerstedt forsøger dermed – i
modsætning til den betydningsorienterede tilgang, der formuleres i denne afhandling - at formulere
en (anden) definition af sundhed, der kan fungere som udgangspunkt for praksis.
Hverken indenfor den humanistiske sundhedsforskning eller læremiddelforskningen er der således
undersøgelser, der som denne afhandling kobler pædagogiske tekster, sundhed og kultur og med et
diakront, komparativt perspektiv undrende udfordrer aktuelle sundhedskulturelle tendenser i skolen.
Dermed bidrager afhandlingen til belysningen af flere felter: Sundhedskulturer (i folkeskolen) i
historisk perspektiv, komparative analyser af sundhedsbegreber, analyser og kortlægning af
læremidler til sundhedsundervisningen og kulturanalytiske tilgange til læremiddelanalyser.
Endelig skal det nævnes, at på trods af mange analyser af relationer mellem sundhed
og kultur, er selve begrebet ‟sundhedskultur‟ ikke blevet et gængst analytisk begreb for et
genstandsfelt, som f.eks. ‟kropskultur‟ eller ‟bevægelseskultur‟. Afhandlingen giver her et bud på,
hvordan vi kan forstå og analysere sundhedskulturer som noget andet end sundhedsadfærd eller
60 Quennerstedt 2006:17.
61 Tesen er således, at der i høj grad er tale om et patogent perspektiv, hvor udgangspunktet for forståelsen af sundhed
tages i det unormale eller det afvigende (sygdom). Det salutogenetiske sundhedsperspektiv, der formuleres som
alternativ, stammer fra Aron Antonovsky og henviser til sundhed som en ‟følelse af sammenhæng‟. (Quennerstedt
2006:191f. samt Antonovsky 2000).
22