Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Jeg vender tilbage til bakterierne om lidt, men vil først opholde mig lidt ved
vedligeholdelsen og styrkelsen af huden såvel som kroppen i det hele taget.
Vi så, hvordan blodårerne skulle ‟trænes‟ ved regelmæssige varme og kolde bade, og netop
badningen og renligheden er væsentlige tematikker i denne periode. Kroppen skal bades på
forskellige måder – i form af såvel solbadning som ‟luftbadning‟ og vandbadning. 403 Ikke
umådeholdent eller efter for godt befindende, men efter nøje tilrettelagte, regelmæssige procedurer.
Således skal bl.a. solbadningen være en veltilrettelagt proces:
Hvis vi har været letsindige og udsat os for alt for stærk sol og taget alt for langvarigt solbad,
bliver vi dog skoldede, og huden skaller af i store flager. Det er derfor bedst at være lidt varsom
med solbadningen i begyndelsen, indtil huden har vænnet sig til den kraftige bestråling. 404
Den solbrændte hud har sin helt egen symbolik. Tidligere var den forbundet med opslidende
udendørsarbejde. I 1900-tallet, hvor lønarbejdet koncentreres til fabrikker og kontorer bliver
bleghed imidlertid det almene og solbrændthed modsat forbundet med noget attraktivt. 405
Den solbrune hud har således en dobbelt betydning: Den viser et individ, der har tid
og overskud til at dyrke solen, komme ud fra kontoret og forene sig med naturen. 406 Den viser
samtidig et sundt, velkontrolleret og oplyst (i dobbeltbetydning) individ, der drager omsorg for sig
selv, og regulerer sin krop efter de gældende normer. Sammen med vandet og luften er sollyset
således uhyre væsentligt i kampen mod det indestængte, urene, hensygnende legeme. 407
I Vort legeme og dets pleje begrundes solbadningen ikke på nogen måder. Hvor
solbadningen tidligere blev begrundet som forhindrende degeneration og senere rationelt som
forhindrende bakterier i at formere sig 408 , synes den nu at være en fastslået kendsgerning, som en
del af vejen til det sunde liv.
Solbadningen er imidlertid kun en mindre del af den samlede renselses- eller badningsdiskurs.
Noget mere central er vandbadningen. Også her er tale om nøje tilrettelagte processer:
403
Med inspiration fra Schmidt og Kristensen 2004:184.
404
Leth 1975:56.
405
Soldyrkelsen konstrueres allerede i 1700-tallet som ‟dekadencens hovedfjende‟ (Nielsen1994). Netop i strandens
sollys kunne det sygelige, blege legeme, der udgjorde en trussel mod samfundet, nemlig bekæmpes. Specielt omkring
1920‟erne bliver den solbrændte hud symbol på tid til at holde fri og tage på ferie (Thesander 1994:30).
406
Nielsen 1994. Der er i den forbindelse tale om en form for ”friskhedskult”, hvor det friske bliver en implicit kritik af
bylivets indelukkede og stillesiddende livsstil (Schmidt og Kristensen 2004:190).
407
Schmidt og Kristensen 2004:80.
408 Ibid.:8.
117