Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Om den historiske metode, skriver Foucault, at den kræver ”nøjagtighed i viden, en mængde
ophobet materialer og en hel del tålmodighed.” 167 Herfra definerer Foucault dog ikke
fremgangsmåden mere detaljeret. Og det er netop pointen. I arbejdet med empirien kræves nemlig
først og fremmest åbenhed og fleksibilitet. Både i forhold til empirien, egne forforståelser og eget
teoretiske udgangspunkt.
Forforståelse og fleksibilitet
Et væsentligt aspekt at behandle i denne sammenhæng, er forskerens egen forforståelse og rolle i
fortolkningen. 168 Allerede i det øjeblik, man som kulturanalytiker undrer sig over noget og får en
ide om, at et felt skal undersøges, begynder iagttagelserne og tolkningen af fænomen. Denne
problematik må først og fremmest imødekommes ved i videst mulig grad at eksplicitere og
medreflektere dette forhold, og således stræbe efter at sætte egne holdninger til fænomenet i
parentes og etablere en analytisk distance og åbenhed overfor feltet. 169
Allerede i valget af emne for denne afhandling har jeg en interesse i
sundhedsbegreber, sundhedsformidling og kropskultur, og jeg har i flere sammenhænge analyseret
og diskuteret, samt undervist i, områderne. 170 Jeg møder således materialet med en teoretisk bagage,
en forforståelse og en interesse i en særlig analytisk kategori, nemlig sprogbrug omkring sundhed.
Dertil kommer, at jeg mener, det er nødvendigt og interessant at undersøge sprogbrug
som kultur, ligesom valget af læremidler som empirisk materiale også er præget af en forestilling
om, hvor og hvordan det netop er interessant at undersøge fænomenet, og hvilke muligheder og
begrænsninger en sådan tekstorienteret kulturanalyse indebærer.
Således møder jeg uundgåeligt min empiri med et særligt blik og en forestilling om, hvad der er
interessant at undersøge. Det betyder imidlertid ikke, at kulturanalysen er umulig eller ugyldig. En
grundantagelse for kulturanalysen er, at det er muligt at komme ud af hjemblindheden, blive
overrasket af empirien og sige noget nyt, gyldigt og mere alment interessant om det fænomen, man
undersøger. 171
167 Foucault 2001:57.
168 Ehn og Löfgren 2006:161f.
169 Møller 1999:28f. Christian Jantzen (1992) og senere Verner Møller (1999) og Ask Vest Christiansen (2005) indfører
i den forbindelse begrebet ”refleksiv kulturanalyse”, der i særlig grad sætter fokus på vigtigheden af at medtænke
forskerens egen indfældethed i kulturen.
170 Bl.a. i min specialeafhandling Fristende, fræk og fedtfattig (Svendsen 2002), hvor jeg analyserede ALT for
Damernes sundhedsbegreb.
171 Møller 1999:10f.
50