Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

en analyse af de civilisationskendsgerninger, der kendetegner vor kultur, og for så vidt ville det
handle om en etnologi over den kultur, vi tilhører. Jeg forsøger faktisk at stille mig udenfor den
kultur, vi tilhører, for at analysere dens formale betingelser, for på en måde at iværksætte en kritik
af den: ikke for at ophæve dens værdier, men for at se, hvordan de faktisk er opstået. 71
Det ikke helt enkelt at trække et citat fra Foucaults lange forfatterskab ud og sige, at han netop her
definerer sit ærinde. Udsagnet gengiver dog meget godt det, jeg finder, er hans væsentligste tematik,
og som i høj grad former mit kulturanalytiske blik. I denne forbindelse inspirerer Foucault til tre
ting. 72
For det første til at adressere historien. Det, Foucault beskæftiger sig med, er,
hvorledes det blev muligt at tale om visse ting, stille visse spørgsmål og ikke andre, og hvordan
disse muligheder forandrer sig, dukker op og forsvinder igen. Historiseringen er her en særlig måde
at sætte sig uden for kulturen på. En måde at producere forståelser for, og problematisere samtiden.
Således bidrager den historiske analyse først og fremmest til at påpege, hvordan måder at tænke og
tale om fænomener og praksisformer er foranderlige. Historiseringen udgør afhandlingens
væsentligste perspektiv og metode, idet der er tale om en analyse af sundhedsbegrebets
betydningstilskrivelser over tid, der har til hensigt at udfordre de forståelser af begrebet, vi møder i
dag. Jeg vender tilbage til historiseringen som metode i kapitel 2.
For det andet inspirerer Foucault til at forskyde spørgsmålet. Frem for at fremsætte
(nye eller flere) løsninger på problemer, problematiserer han selve problematiseringen. Således
undersøger Foucault selve problemet som et svar. 73 Det er Foucaults tese, at ikke alle ting kan
problematiseres og ikke alle spørgsmål stilles til alle tider, hvilket gør historien til en række rum
med hver deres orden, der kan gøres til genstand for sammenligning. 74 I denne konkrete
undersøgelse betyder det, at jeg - frem for at fremsætte nye løsninger på de sundhedsproblemer, der
fremstilles i tiden - undersøger selve den selvfølgelighed, hvormed vi taler om sundheden og
sundhedsproblemer. Dermed ophæves også den forestilling, at mennesket står overfor verden, og at
denne verden er indrettet på en ganske bestemt måde, som vi med en stringent videnskabelig
Thanins‟s (2008) samt Anders Fogh Jensen‟s (2005) Foucault-receptioner. Begge værker peger på, at Foucaults
tænkning snarere må ses som en sammenhængende filosofi, der bestræber sig på at lade den filosofiske refleksion
fungere som samtidsdiagnose. En Foucault-reception, der bl.a. er blevet mulig fordi hele Foucaults forfatterskab
efterhånden er blevet offentligt tilgængeligt samt på grund af den tidsmæssige distance, der nu kan lægges til hans
arbejde (Raffnsøe mfl. 2008:9). Raffnsøe mfl. (2008) samt Jensen (2005) udgør på den baggrund afhandlingens
væsentligste sekundærlitteratur.
71
Foucault 1994a:I-50:605.
72
Inspireret af Jensen 2005b:19f.
73
”Hvad er svaret på spørgsmålet? Problemet. Hvordan kan vi løse problemet? Ved at forskyde spørgsmålet”(Foucault
1994a: II-80:90).
74 Jensen 2005b:9.
28