Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Afslutningsvist skal det bemærkes, at der gældende for skoleåret 2009/2010 udkommer en revideret
udgave af faghæfterne, Fælles Mål II. Formålet for sundheds- og seksualundervisning og
familiekundskab er det samme, og der er heller ikke ændret væsentligt på indholdssiden. Dog sættes
der i trinmålene øget fokus på ulighed i sundhed og sundhedspolitik. Ikke mindst optræder nu ordet
bevægelse eksplicit i vejledningen. Bl.a. skal eleven ”give eksempler på forhold, der har betydning
for deres egen og deres venners sundhed, herunder bevægelse.” Endvidere kommer skolen i
centrum. Bl.a. skal eleverne ”beskrive og få ideer til handlinger i forhold til et konkret
sundhedstema, fx klasselokalets indretning eller bevægelse på skolen” og ”gøre rede for faktorer der
påvirker det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolen.” 357 De skal i stigende grad opstille visioner
og faktorer, bidrage med konkrete forslag, vurdere og afprøve samt analysere og vurdere.
Den sundhedspolitiske dagsorden med fokus på fedme, inaktivitet og bevægelse, der
var fraværende i 2005-vejledningen, synes således at begynde at vinde indpas i de centralt
formulerede styringsdokumenter. Samtidig manifesterer konkurrencestatens betoning af faglighed,
kompetencer og motivation til vedvarende at ændre sine kompetencer sig nu for alvor i
sundhedsundervisningens læreplan.
4.4.Opsamling
Det, jeg har vist i dette kapitel, er hvordan sundhedens rolle og betydning i skolens arbejde er en
lang og kompleks historie præget af mange aktører og interesser.
Før sundheden blev etableret som decideret fag i skolen, var der fortrinsvist tale om et militært
rationale, der havde til hensigt at styrke befolkningen og sikre børns overlevelse. Her begyndte
staten at rette opmærksomheden mod befolkningen som biologisk masse og lave statistikker og
beregninger på dødelighed.
Omkring midten af 1800-tallet – særligt på baggrund af koleraepidemien i 1853 -
begyndte man at inddrage skolen i reguleringen af barnets sundhed, først og fremmest via en række
ydre hygiejniske foranstaltninger, som gode skoleborde, udluftning og varmeforhold.
I slutningen af 1800-tallet fik den moderne medicin en væsentlig rolle som
begrundelse for den statslige kontrol af befolkningens sundhed, og samtidig kom reguleringen af
befolkningsmassen i høj grad til at virke gennem institutioner. Med dette udgangspunkt fik
sundhedsfaget sin endelige debut i starten af 1900-tallet som sygdomsforebyggende praksis, der tog
357 www.uvm.dk (22/5-09).
103