Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Med citatet peger Wittgenstein på, at ordets betydning ikke bæres i sig selv eller af et
specifikt fænomen, men af dets dagligdags anvendelse. Wittgenstein bryder dermed med et
paradigme, der betragter sproget som neutralt og deskriptivt. I stedet peger han på, at vi er i
sproget. 88 En entydig definition af begrebet er således hverken ønskværdig eller mulig:
Er et udflydende begreb i det hele taget et begreb?” – Er et uskarpt fotografi i det hele taget et
billede af et menneske? Ja, er det altid fordelagtigt at erstatte et uskarpt billede med et skarpt? Er
det ikke ofte netop det uskarpe, vi har brug for? 89
Dermed pointerer Wittgenstein også, at sproget ikke virker på én måde, men gennem mangfoldige
og forskelligartede virkemåder. Det samme ord kan derfor også betyde forskellige ting:
Tænk på værktøjet i en værktøjskasse: der er en hammer, en tang, en sav, en skruetrækker, en
tommestok, en limpotte, lim, søm og skruer. – Så forskellige som disse genstandes funktioner så
forskellige er også ordenes funktioner. 90
Således påpeger Wittgenstein, hvordan betydningen skabes i den konkrete brug, i legen med
sproget. I bogens perspektiv er det ikke så interessant, hvordan begreber er blevet, bliver eller kan
blive defineret. Det interessante er sproget i brug: ”et ords betydning er dets brug i sproget.” 91 Med
sproget står vi, med andre ord, ikke overfor verden, men udfolder forskellige aktiviteter i verden. 92
Begreber er redskaber og legetøj, der indgår i livsformer og vores erfaringsbundne omgang med
verden. 93
Dermed møder vi også et opgør med den opfattelse, at et fænomen (som f.eks. sundhed) er noget
ganske bestemt, som vi en gang for alle kan (eller skal forsøge at) definere. På den anden side
afviser Wittgenstein også en radikal begrebsrelativistisk position, idet han påpeger, at ”nominalister
88
En grundlæggende tese hos Wittgenstein er, at tænkning, handling og sprog ikke kan adskilles. Samtidig undersøger
han samme begrebers brug og betydning brug. Det er ikke denne afhandlings hensigt nærmere at redegøre for denne
diskussion ej heller at søge uddybende at diskutere relationen mellem sprog og tænkning. Hensigten med at inddrage
Wittgensteins teorier er først og fremmest at pege på en dialektisk sammenhæng mellem sprog og verden (livsformer),
og dermed på, hvordan en analyse af sprog kan være en analyse af kultur.
89
Ibid.:§71. Denne erkendelse kan udvides med den danske filosof K. E. Løgstrups begreber om vidde og prægnans,
hvor vidden er et ords (historisk dannede) betydningspotentialer og prægnansen ordets realiserede betydning (Løgstrup
1976).
90
Ibid.:§11.
91
Wittgenstein 1999:§43.
92
Jensen 1986b:47, jvf. indledningen.
93
I en fortolkning af Wittgensteins værk Zettel (1989), skriver Steen Nepper Larsen om Wittgensteins sprogfilosofiske
udgangspunkt, at vi ofte har det ”fint med uskarpe begreber, muligvis fordi vi ikke oplever på mikro- eller makroniveau.
Vi ser ikke sandbunken som en hob af atomer og molekyler eller som en forsvindende prik i rummet, udstyret med en
superstærk kikkert. Det er ikke sandbunkens natur, der bestemmer, hvordan den benævnes og erfares, men derimod
menneskets brugende, vidende og erfaringsbundne omgang med ‟stablet‟ sand. Vi har så at sige snarere omgang med
sand, end med sandheder om sand.” (Larsen 2009:26).
31