Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

nogle af sine begrænsninger og muligheder. Til metoden hører derfor, at vekselvirkningen mellem
analyse, analyseresultater og nye problemstillinger skaber grundlag for nye indkredsninger. 39
Såvel på det teoretiske, metodiske og tematiske plan har disse to værker på forskellig vis tætte
berøringsflader med mit arbejde.
Tæt på denne afhandlings tematiske og analytiske tilgang ligger endvidere Lars
Henrik Schmidt og Knud Erik Kristensens Lys, luft og renlighed (1986) samt Signe Mellemgaards
ph.d.-afhandling Kroppens natur (1998). Fælles for dem er, at de anlægger et kulturanalytisk og
diakront blik på begreber om sundhed og betragter krop og sundhed som historisk og kulturelt
formede størrelser. Hvor Mellemgaard analyserer oplysende og formidlende skrifter fra det 18. og
19. århundrede og undersøger og beskriver de betydningsdannelser omkring sundheden, der opstår
her, tager Schmidt og Kristensen fat på at undersøge politiske og statslige initiativer fra slutningen
af det 19. århundrede og frem til 1980‟erne. På sin vis betragter Schmidt og Kristensen således
viden som hierakisk, som noget, der siver ned og påvirker sociale forhold, mens Mellemgaard mere
ser på elementer af hverdagslivet.
I internationalt perspektiv har specielt Nikolas Rose set på sundheden i det 21.
århundrede. I bogen Politics of Life Itself (2007) påpeger han, hvordan kroppens biologi – og
herunder sundhedspolitiske budskaber og tiltag om risici, screeeninger, DNA-tests etc., er rykket i
centrum for formningen af vores liv. Han udfolder den tese, at vi i høj grad er kommet til at
forholde os til os selv som ‟somatiske individer‟, hvor vores individualitet baserer sig på vores
kropslige eksistens. Det er ”in corporal terms that our truth and destiny is imagined: our corporality,
now at the molekylar level, is the target of our judgements and of the techniques that we use to
improve ourselves.” 40
Mere kritiske tilgange til samtidige sundhedsparadigmer, findes hos Deborah Lupton,
der bl.a. i The Imperative of Health (1996) ser på sundhedens italesættelse i det offentlige rum. 41
Tilsammen tegner disse værker på forskellige måder levende og inspirerende billeder
af sundhedens forskellige betydningstilskrivelser i de sidste 250 år. Ingen af dem tegner dog
idealtypiske billeder af sundhedskulturer, og ingen af dem ser på skolens sundhedskulturer, hvorfor
denne afhandling bidrager med en ny fortælling om sundheden i et kulturanalytisk perspektiv. Der
vil blive henvist til de nævnte værker undervejs i afhandlingen, hvorved det vil fremgå, hvordan de
39 Rørbye 2002:151.
40 Rose 2007:26.
41 Hun diskuterer en lignende problematik i Medicine as Culture (Lupton 1994) og Food, the Body and the Self (Lupton
1996).
17