Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Den nydende krop har nemlig for vane at vælge det usunde, og eleven skal således opdrages til at
forbruge på ene side og til at kontrollere forbruget på den anden. 460
Sundhed som forbrugskultur handler om tre ting. For det første handler sundheden om maden før
den når kroppen, som ernæring (og naturvidenskabelig størrelse), på tallerkenen og som måltid.
Dette former sig som information og anbefalinger og fastholder hygiejnekulturens nøje regulerede
sundhedspraksis. For det andet er denne kultur karakteriseret ved en stigende italesættelse af
eleven som autonom og ansvarlig forbruger. Her bliver sundhedsundervisningen et væsentligt sted
for etableringen af indsigt i produktion, fremstilling, opbevaring, indkøb og omgang med
fødevarer. Og ikke mindst at etablere forudsætninger for handling og forandring. Endelig, for det
tredje, ses et stigende fokus på sundheden som personlig egenskab og dermed som mere end en
fysisk tilstand. I og med ‟du bli‟r hvad du spiser‟, siger maden nemlig også noget om, hvem du er
og den gør noget ved dig som person. I den forbindelse ser vi også et begyndende fokus på madens
og sundhedens tegnværdi.
Sundhed som forbrugskultur løber helt frem til i dag, hvor den sidstnævnte tendens
forstærkes kraftigt. Afslutningsvist i dette kapitel præsenteres derfor i hovedtræk en kulturel
‟aflægger‟, nemlig sundhed som tegnkultur. Denne kultur repræsenterer i hovedtræk samme
forståelse af sundhed som forbrugskultur, men viser andre grader og nuancer af det kulturelle
betydningsfællesskab. Her tager sundheden form af en æstetisk praksis, hvor også maden i sig selv
bliver symbol.
6.1. Du bli’r, hvad du spiser - karakteristik og baggrund
Til brug for analysen, har jeg valgt materialet Du bli´r, hvad du spiser. Materialet er udgivet i
1986/87 af Statens Husholdningsråd 461 på baggrund af den ny ernæringspolitik vedtaget i Folketinget
i 1984. 462
460 I læremidlerne til sundhedsundervisningen viser forbrugskulturen sig også i form af et stigende antal publikationer
udgivet af private organisationer og fødevareproducenter (der netop appellerer til forbrugeren). Dele af dem har
karakter af decideret reklame for enkelte produkter, specielt mælk og fuldkornsprodukter. En tendens der dog først for
alvor bliver prægnant efter årtusindeskiftet.
461 Statens Husholdningsråd blev oprettet i 1935 og nedlagt igen i 1999, hvor det blev lagt ind under Forbrugerstyrelsen.
Rådets opgave var at informere om produkters kvalitet, fødevarehygiejne og lignende.
462 Baggrunden for denne nye ernæringspolitik var øget fokus på, at der i Danmark er ”alt for mange, der får hjertekarsygdomme,
forskellige kræftformer, forhøjet blodtryk, overvægt m.v. Disse sygdomme kan skyldes forkerte
kostvaner med et stort forbrug af fedt, sukker og alkohol – og et for lille forbrug af grøntsager, kartofler, brød og andre
kostfiberrige fødevarer.” (Statens Husholdningsråd, 1986/87a:2).
133