Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

mulighed for, at den enkelte forfatter sin egen historie om sundheden via den rækkefølge, siderne
læses i, og de sider, der vælges ud. (3) Som et evigt ekspanderende begreb, der kan søges uendelige
definitioner på.
Umiddelbart sker der det, at eleven via websitet konstruerer sin egen forståelse af
sundhed. Men frem for frit at konstruere sin egen forståelse af sundhed opfordres eleven imidlertid
til at konstruere sin egen vej til sundheden. Vi har således at gøre med en labyrintisk struktur, hvor
vi lukkes ind i den ene side og skal finde vores egen vej gennem labyrinten. Sundhedshjulet kan
hjælpe os med orienteringen, men der er kun én rigtig udgang, og således åbnes der ikke op for
forskellige sundhedskulturer, som f.eks. de, der er blevet undersøgt i denne afhandling.
7.5. Sundhed som mobiliseringkultur - opsamling
At mobilisere handler om at sætte noget i bevægelse. I sundhed som mobiliseringskultur er det først
og fremmest den konkrete krop, der skal bevæge sig så meget som muligt, så ofte som muligt, men
dette kræver en samtidig mobilisering af viljen.
I folkeskolen i dag er den sunde elev den viljestærke, dynamiske, aktive og
udadvendte elev, der drikker mælk, spiser fuldkorn og holder bevægelsespauser. Eleven opfordres
til hele tiden at tænke sundheden ind i sin hverdag i form af at tage ‟bevægelsespauser‟ og ‟give den
en over nakken‟, når han eller hun ‟letter røven‟ og cykler en tur..
Som en forstærkning af forbrugskulturen, kan sundheden nu ikke længere – under
nogen omstændigheder - findes i kroppen selv. Til gengæld etableres eleven nu med viljestyrke og
en naturoverskridende frihed til at vælge. Fra hygiejnekulturens tale om den rette levevis, har vi
således at gøre med et tilbud om individuel identitetsskabelse. Hvor hygiejnekulturen detaljeret
beskrev, hvordan, hvor længe og hvor ofte, vi skulle bade, og forbrugskulturen opfordrede eleverne
til at overvåge egen adfærd skal eleverne i mobiliseringskulturen i høj grad vurdere deres motiver
for eksisterende adfærd, kropslig tilstand og ikke mindst deres indstilling til at ændre på dette.
Drikkevaner, mental indstilling for fysisk aktivitet og vægttab, bliver gjort til noget, den enkelte må
forholde sig til, acceptere konsekvenserne af eller gøre noget ved. For første gang i skolens
sundhedskulturelle historie møder vi i den forbindelse eksplicitte og tilsyneladende neutrale
‟måleinstrumenter‟ for sundheden, BMI, BMR mv.
Sundheden er blevet et optimeringsprojekt, der tager udgangspunkt i kroppen, men
former sig som en langt mere omfattende og individualiseret livsideologi, der betoner viljestyrke,
kompetencer og optimal funktion som væsentlige dele af ‟det gode liv‟. Med kompetencebegrebet
218