Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Strong body, strong mind
Under overskriften ‟kroppen‟, møder vi denne tegning af en mand. Med pile angives, hvor de
største muskler i kroppen sidder og hvilken funktion de har. Det forlyder, at: ”Mennesket bevæger
Politiken 2005:2
sig ved hjælp af muskler, der er hæftet til skelettet”. 660
vi følgende tekst:
Senere, under overskriften ”Kend dine muskler”, møder
Lige nu har du måske masser af muskler, men hvis du ikke dyrker
motion, forsvinder din muskelmasse lige så stille, når du bliver
voksen. Der er derfor god grund til at passe på musklerne allerede
nu. […] Musklerne er den motor som din krop bruger til at drive sig
selv fremad. 661
Muskler, fremgår det her, er noget man kan have mange eller få
af, de kan forsvinde, og de er derfor også nogle, man skal passe
på. Det er ganske vigtigt, fordi netop musklerne bevæger
kroppen. Kroppen er ikke længere en maskine, men en motor, og det væsentligste er at kunne drive
sig selv fremad (derfor er det også interessant at tælle skridt og ‟gå‟ til noget). 662 Musklerne
betragtes i den forbindelse som den væsentligste forudsætning for bevægelse, og de bliver derfor
(sammen med fedtet) den væsentligste kropslige enkeltdel i en kultur, der først og fremmest vil
mobilisere. Vi må med andre ord bevæge os for (fortsat) at kunne bevæge os.
Men fokuseringen på musklerne har også en anden væsentlig betydning. Det viser sig,
når vi ser nærmere på avisens ‟voks-pop‟. Her spørges en række elever: ”Er du sund eller slap?” 663
Slaphed formuleres her helt konkret som sundhedens modsætning. Det modsatte af slaphed? Styrke.
Musklerne konnoterer styrke, og sundhedens konkrete kropslige udtryk bliver da også den
fedtfattige, slanke og stærke krop 664 , der signalerer viden om og kontrol med dovenskaben og
slapheden.
660 Politiken 2005:2.
661 Ibid:16.
662 Dette syn på kroppen afspejles også i overskriften ”Din krop har brug for brændstof” (ibid.:4) og udsagn som ”du
kan sammenligne det med en bil: Jo hurtigere og længere den kører, des mere benzin bruger den”(ibid.) samt forsiden af
materialet Brændstof til krop og hjerne (FDB Skolekontakten 2005), hvor vi ser en pigearm med ‟benzinhul‟, der får
påfyldt benzin på.
663 Politiken 2005:2.
664 Denne pointe påpeges også af Bordo (1997). Ifølge hende er kropsidealet på dette tidspunkt i historien ”en krop, der
er velformet, urokkelig, fast. […] Bløde og slappe eller blævrende dele er uacceptable selv på ekstremt tynde kroppe.”
(Bordo 1997:92).
205