Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fortællingen om det enkelte legeme og dets pleje reproducerer på den led
sundhedskulturens forestilling om det gode samfund, hvor hver enkelt har én bestemt funktion,
opfylder sin plads og bidrager til helheden. Eleven er - i symbolsk betydning - fimrehårene i næsen,
tarmvæsken og ganesejlet, der skal vedligeholdes efter en række nøje beskrevne regler for at kunne
opfylde sin tiltænkte funktion.
Konfigurationen viser sig også i den form for individualisering, der finder sted. I
hygiejnekulturen opdrages eleven til at være borger. Ikke som et subjekt relateret til andre
mennesker, men som et individuelt punktvæsen, som kan indgå i generaliseringer som ‟stofskiftet‟,
’blodomløbet’, og som yderligere kan indgå i beregninger af arbejdskraft og sygedage med henblik
på at sikre nationen.
I midten af firserne sker en markant forskydning i form af et opgør med legemets anatomi som
sundhedens omdrejningspunkt. I stedet sættes individet - mig’ et - i centrum, og eleven betragtes i
stigende grad som et enestående, suverænt og frisat individ. Sundhedens betydning udvides dermed
til også at omfatte personlighedsdannende, demokratisk dannende og socialt dannende elementer,
og fra leveregler og adfærdsregulering bevæger vi os mod mere individorienteret begreber om
livsstil og handlekompetence.
Forbrugskulturen og selvrealiseringskulturen er sideløbende op gennem 1990‟erne og
har samme emancipatoriske, personlighedsdannende projekt med selvovervågning og introspektion
som væsentligste teknikker samt handling og forandring som væsentligste formål. ‟Du bli‟r, hvad
du spiser‟ og ‟vælg dit liv‟ er således forskellige fortolkninger af samme ‟skab-dig-selv-tendens‟.
De er dog også ganske forskellige og former sig som to forskellige svar på et samfund med stigende
kompleksitet, et ekspanderende marked, ændrede familiestrukturer og en skolepolitisk tendens til at
sætte ligeværd frem for lighed i centrum. Begrebet ligeværd indeholder en grundlæggende respekt
for det forskellige og personlige og indebærer selvudvikling og selvansvar som en pligt. 714
Forbrugskulturen udfolder en anti-naturalistisk fortolkning af mennesket. Her startes ikke længere
med kroppens indre, men med de ydre omstændigheder. Nu handler det ikke længere om at kende
til og bevare kroppens biologiske funktioner, men om at kontrollere kroppens natur (begær), der er
blevet inadækvat i en tid med chokoladeboller og hotdogs ad libitum. Sundheden er blevet
uselvfølgelig, og individet må nu skabe og kultivere sig selv og sin sundhed via forbruget.
714 Hermann 2007:96f.
221