Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

overordnet kodeord eller faste tematiske rammer, men danner forskellige linjer og mønstre og udgør
på den led omdrejningspunkterne for fortællingerne. 184
Jeg præsenterer her parametrene som en del af min metode, selvom det er ganske væsentligt, at de
ikke ligger forud for analyserne. På sin vis er de induktivt genererede, idet de er udsprunget af mit
arbejde med empirien. På den anden side kan de ikke betragtes uafhængig af min forforståelse,
kulturanalytiske inspiration og samtidige læsning af andre analyser og teorier på området. Således
er de udviklet i en rekursiv proces, hvor analysen af det empiriske materiale, og læsningen af andre
analyser og centrale teorier for feltet tilsammen og løbende har formet de 10 analyseparametre. 185
Analysen der umiddelbart kan forekomme deduktiv, som gående fra teoretisk
udviklede søgeparametre og til analyse, er således ingenlunde foregået sådan. De billeder, der
tegnes i afhandlingens analysedel er resultatet af en lang og kompleks proces.
På sin vis er parametrene således både teori, metode og resultat. Når jeg har fundet det
vigtigt at præsentere parametrene på dette tidlige tidspunkt i afhandlingen, og ikke som del af
konklusionen, er det således fordi:
1. De bevidstgør og tydeliggør de valg, jeg har truffet i løbet af forskningsprocessen. De viser,
hvilket analytisk blik jeg har valgt, hvor jeg kaster min lyskegle i fremstillingen, og dermed
også, hvad der er valgt fra. Fokus er i denne forbindelse på sundhedens
betydningstilskrivelser, og derfor har jeg valgt at gå til materialet med henblik på at
undersøge tematiseringer, særligt omkring kroppen. 186
2. De peger på, hvordan de samme emner omkring sundheden gives forskellig betydning og
vægtning, og dermed skaber det overblik og laver de fortællinger, der er centrale for den
kulturanalytiske forskning. Parametrene angiver de mest centrale tematikker i relation til
184 Forestillingen om søgeparametre er inspireret af den etnologiske kulturanalyse, som den formuleres af Ehn og
Löfgren (2006) samt af Eichbergs konfigurationsanalyse (2001).
185 Harry Haue benytter en lignende tilgang i bogen Almendannelse som ledestjerne (2003). Her undersøger han via
pædagogiske tekster begrebet almendannelse i gymnasieskolen gennem 225 år og peger på centrale parametre for
analysen. Det skal bemærkes, at jeg - den noget kortere tidsperiode taget i betragtning – ikke kan sikre mig den samme
generelle gyldighed i valget af parametre som Haue.
186 I den forbindelse skal det understreges, at der kunne være andre dimensioner af mulig interesse for en analyse,
komparation og identifikation af sundhedskulturer i en uddannelsesinstitution. Således kunne man se på forskellige
genrer (bogform, billeder, film, interaktive materialer) ud fra hvilke læringsteorier, pædagogiske teorier eller faglige
metoder, der viser sig i materialerne eller ud fra forskellige tolkninger af de centralt styrede dokumenter.
54