Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Sprogspil og kultur
Umiddelbart synes konsekvensen af mit epistemologiske udgangspunkt at være, at sundhed er et
relativt og tomt begreb. Med andre ord en begrebsrelativistisk position, der hævder, at der ikke
findes sandheder eller værdier, der har absolut gyldighed. Der er ganske rigtigt tale om et ikke-
essentialistisk og et ikke-evolutionistisk syn på begrebet sundhed. Udgangspunktet for analysen er,
at vi ikke kan udfolde én videnskabelig metode som vej til endegyldige sandheder, hvor teori,
metode, grundbegreber og kilder kan holdes ude fra hinanden. 82 Samtidig er pointen dog ikke, at alt
lige gyldigt eller sandt.
Men hvad så? På sin vis er det filosofiske spørgsmål om begrebers status slet ikke
interessant for kulturanalytikeren. Udgangspunktet er et helt andet (og tredje). I en kulturanalytisk
optik er begreber en væsentlig indgang til at sige noget om en kulturs værdier. Snarere end at spørge
til sandheden om sundheden, undersøges i denne afhandling de betydninger som begrebet
tilskrives. 83
Det er således ikke hensigten hverken at definere eller at dekonstruere
sundhedsbegrebet, men i stedet undersøge, hvilke selvfølgelige måder, det bliver brugt på, hvilke
betydninger og værdier det tillægges, og hvad det overhovedet er muligt at sige om emnet på
forskellige tidspunkter. Med andre ord en analyse af sprogbrugen og dens historiske udvikling. 84
Ludwig Wittgenstein (1889-1951) er i den sammenhæng en inspirerende øjenåbner. I forordet til
Philosophische Untersuchungen (1953) beskriver han, hvordan undersøgelser af sprog tvinger os til
”en gennemrejse i et vidstrakt landområde på kryds og tværs, i alle retninger.” 85 Og han fortsætter:
”denne bogs filosofiske bemærkninger er på en måde en samling landskabsskitser som er opstået på
disse lange og indviklede ture.” 86
Væsentligst er det i denne sammenhæng, at Wittgenstein peger på, hvordan vi må
studere ordene i deres dagligdags brug frem for deres metafysiske brug:
Når filosofferne bruger et ord - ”viden”, ”væren”, genstand”, ”jeg”, ”sætning”, ”navn”, - og
stræber efter at fatte tingenes væsen, må man altid spørge: Bliver dette ord virkeligt brugt sådan i
sproget, hvor det jo har hjemme? Vi fører ordene fra deres metafysiske brug tilbage til deres
dagligdags anvendelse. 87
82 Rørbye 2002:27.
83 Inspireret af Jensen 1986b:48, jvf. indledningen.
84 Jensen 1994:10f samt Jensen 1986b:50f.
85 Wittgenstein 1999:§31.
86 Ibid.
87 Ibid.:§161.
30