Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Skoler for derfra at brede sig i videre Kredse ud i Befolkningen”. 274 Som opfølgning foreslog en af
forfatterne, Axel Hertel, i 1889 i et foredrag, at undervisning i legemets opbygning, betydningen af
frisk luft, renlighed og misbrug af alkohol blev indført i grundskolen. 275
Opfordringen blev delvist en realitet, idet ”Kendskab til det menneskelige Legemes
bygning og Livsvirksomheder”, blev indført som eksamensemne ved seminarierne og
”Sundhedslære” oprettet som fag ved DHL, begge dele i 1889. Det skete for at sikre skolelærerne
kendskab til sundhedsmæssige aspekter og dermed evne til at integrere dem i undervisningen. 276
Samme år kom en ny skolelov, der eksplicit anbefalede, at naturhistorieundervisningen – der dog
ikke var et lovbefalet fag – underviste i ”Det menneskelige Legemes Bygning og Livsvirksomheder
(herunder lidt Sundhedslære)”. 277
Der var altså tale om skolesundhedspolitiske tiltag, men ikke om indførelsen af et
decideret sundhedsfag i skolen. Således var der i tiden en række diskussioner om, både hvorvidt
sundhed overhovedet skulle indføres som en del af skolens undervisning, og om hvad der skulle
undervises i. Blandt andet blev det fremført, at det var uhensigtsmæssigt at betone sundhed og
usundhed i forhold til f.eks. kost og hjemmets indretning, når visse børns forældre ikke var
bemidlede til at tage disse forhold i betragtning. Man ønskede således at forebygge, men uden at
trække sociale skævheder i sundheden frem i lyset. 278
Sundhedsundervisningen fik sin endelige debut i starten af 1900-tallet med betegnelsen
‟Sundhedslære‟. Ikke som særskilt fag, men fortsat som del af naturhistorie, der nu blev
obligatorisk. Det blev pointeret, at sundhedslæren skulle omfatte
den naturlige Anvisning som Forstaaelsen af vort Legemes Bygning og Virksomhed giver til at
vogte og pleje det sunde Legeme på rette Maade og til at undgaa de Farer som Uvidenhed og
Ligegyldighed saa let udsætte det for.” 279
I denne første fase af fagets historie var hensigten altså først og fremmest at forhindre sygdom. Det
viser sig også i bogen Grundtræk af Skolesundhedslæren (Hertel 1900), der skulle pege på områder
af væsentlighed for skolesundhedsarbejdet. I indledningen lød det, at
274 Ibid.:6.
275 Jensen 1986a:52.
276 Ibid.
277 Undervisningsministeriet 1900. (Citeret fra Jensen 1986:55).
278 Jensen 1986a:53f .
279 Lov om Højere Almenskole 1903:81f. (Citeret fra Jensen 1986:55).
82