Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

For at finde ud af om ens hjul er i balance skal man besvare en række spørgsmål indenfor hver
kategori. F.eks:
Hvor motiveret er du til at lære mere, efterligne mere og gøre en indsats for at holde dine kompetencer i top
indenfor hvert af de fire områder (kost, træning, mentalitet og søvn & stress-kontrol)? 674
På den led minder hjulet om behovspyramiden, der på den ene side var et redskab til at identificere
det aktuelle, på den anden en mulighed for at identificere ønsker og behov, det potentielle. Men her
holder ligheden også op.
For det første er der tale om en helt anden motivationsteori. Hvor behovsteorien tog
udgangspunkt i, at mennesket har nogle grundlæggende behov, der styrer dets adfærd i en
behovstilfredsstillende retning, anlægger sundhedshjulet et (mere) 675 mål- og viljestyret
perspektiv. 676 Således pointerede selvrealiseringskulturen en række indre faktorer af betydning for
motivationen, hvorimod motivation i denne sammenhæng betragtes som værende determineret af
ydre faktorer. 677 Fra indsigt i egen medfødte konstitution skal eleven nu have indsigt i motiver,
livsstil og indstilling for at ‟lære mere‟ og ‟efterligne mere‟.
For det andet satte behovspyramiden fokus på anseelse, selvværd, kontakt, kærlighed
og seksualitet med henblik på flowoplevelser og livskvalitet. Med sundhedshjulet handler
sundheden om restitution, kost, træning og mentalitet. Vægtningen af den personlige
behovstilfredsstillelse med henvisning til nødvendigheden af sociale relationer afløses således af et
fokus på kost, motion og personlig indstilling. Ikke mindst bliver restitution en nødvendig følge af
den megen fokus på bevægelse. Individets sundhed tænkes på den led uafhængigt af sociale
relationer og beroende på den rette balance mellem de fire faktorer med henblik på at ‟holde sine
kompetencer i top‟. 678
Endelig, for det tredje, sker der et konkret billedligt skift fra den statiske pyramide
(hvilende i sig selv og tematiserende det meditative og indadskuende) til det roterende,
674 Ibid.
675 I samtlige kulturer er der en forestilling om, at mennesket har en vis grad af vilje til at forholde sig forandrende til
natur, livssituation og samfund. Ellers ville der næppe være nogen ide i at undervise i emnet.
676 Kostkompasset, som er titlen på et andet materiale henviser også til, at der er tale om en vejviser, en hjælp til at sætte
retning på ens sundhedstilstand og dermed udleve det (formodede) indre ønske om sundhed.
677 Dette er en klassisk skelnen indenfor det motivationsteoretiske område. Bl.a. Stelter (2000) skelner indenfor
idrætspsykologien mellem oplevelsesorienterede teorier (behovsstyrede) og ‟achievement goal approaches‟
(målstyrede).
678 De mere sociale sider af sundheden tildeles plads i deres egne materialer, f.eks. udvikles nu selvstændige materialer
om trivsel, mobning og stress. Det er interessant, at disse ting ikke længere behandles som integreret del af sundheden,
men betragtes som områder, der skal behandles for sig.
209