Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

More documents

Recommendations

Info

evitaliseres hygiejnekulturens statslige og funktionalistiske ordensprojekt, mens det er ganske tydeligt, at der er sket voldsomme forandringer i samfundsstrukturen, der ændrer de funktioner som individet og kroppen skal varetage. Her skal ikke løftes vasketøjskurve, men opstilles visioner og udvikles potentialer. Kroppen skal ikke være stærk med henblik på at udføre strengt arbejde. Den skal styrkes fordi det styrker dig som menneske, sikrer din attraktivitet, dine muligheder og din overlevelse. I mobiliseringskulturen mødes kropsholdet og selvforholdet for alvor i forestillingen om ‟stærk krop, stærkt sind‟. 219
Opsamling Denne afhandling har undersøgt spørgsmålene om, hvad vi kan betragte som sundhedskultur, og hvilke sundhedskulturer vi møder i folkeskolen fra 1975 og frem til i dag. Hensigten har først og fremmest været at producere forståelser for og udfordre den selvfølgelighed, hvormed vi i dag taler om sundhed i skolen. Dette er sket ved at se på de måder, ordet sundhed er blevet brugt og forstået på over tid, og her ud fra tegne typologiske billeder af forskellige betydningsfællesskaber omkring sundheden. Der viste sig fire tydelige mønstre, som jeg har præsenteret som fire idealtypiske sundhedskulturer. De er forskellige udtryk for, hvad der optager os omkring sundheden og kroppen, hvilke bekymringer vi gør os, hvordan vi anskuer problemer, og hvad vi betragter som gode løsninger. De udtrykker vigtige tanker i tiden og indeholder både begrænsninger og muligheder. I 1975, hvor analysen starter, møder vi en sundhedskultur, der i høj grad ligger forud for analysen. Denne sundhedskultur, hygiejnekulturen, indeholder i grove træk den betydning, sundhed er blevet tilskrevet i de foregående 100 år. 713 Her former sundheden sig som en forebyggende hygiejnisk og naturvidenskabelig praksis med fokus på bakterier og anatomi og med vedligeholdelse og renlighed som de væsentligste sundhedsfremmende praksisser. Den er præget af statslig interaktion og funderet på en naturvidenskabelig forståelse af individet som fornuftigt, rationelt og ansvarligt og på en forståelse af kroppen som anatomisk og fysiologisk system, der kan være mere eller mindre velfungerende. På den led betragtes mennesket i bund og grund som et biologisk system i besiddelse af en sand, oprindelig, indre natur, som vi er i stand til at afdække med den rette videnskabelige metode, og som kan udgøre retningslinjerne for den sundhedsmæssige praksis. Vi må passe på strømpeelastikker og spidse sko og pleje huden. Badet skal sikre hudens bolværk mod bakterier, og bevægelsen (den gode gymnastik i den friske luft) skal sikre kroppens arbejdsduelighed og må ikke blive for ensidig eller overdrevet. Hver enkelt kropsdel præsenteres som havende et nytteorienteret mål og skal nøje plejes og reguleres. Således møder vi en art funktionalisme med fokus på tilpasning og nytte. Her er alle lige i udgangspunktet, alle har samme muligheder og samme rettigheder. 713 Som det fremgår af kapitel 3 hed faget oprindeligt ‟skolehygiejne‟ og blev oprettet i midten af 1800-tallet. 220
Page 1 and 2:
Ph.d.-afhandling v. Annemari Munk S
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning 6 Ba
Page 5 and 6:
Kapitel 6. Sundhed som forbrugskult
Page 7 and 8:
Indledning En dag begyndte skolen a
Page 9 and 10:
Baggrund I starten af 2008 nedsatte
Page 11 and 12:
selvbeskrivelse 12 , at undersøgel
Page 13 and 14:
udgangspunkt i. Analysen af læremi
Page 15 and 16:
forskningstraditioner (antropologi,
Page 17 and 18:
Et lignende filosofisk perspektiv p
Page 19 and 20:
har inspireret og bidraget til, sam
Page 21 and 22:
fortællende arbejdsform. Via kompa
Page 23 and 24:
kulturanalytiske tilgang, der for d
Page 25 and 26:
pædagogiske debat. Analyserne har
Page 27 and 28:
I dag taler man indenfor kulturanal
Page 29 and 30:
en analyse af de civilisationskends
Page 31 and 32:
Sprogspil og kultur Umiddelbart syn
Page 33 and 34:
gør den fejl, at de tyder alle ord
Page 35 and 36:
sammenhængende med og del af såve
Page 37 and 38:
ytringer tilhører. 111 Pointen er
Page 39 and 40:
Med forudsætningerne må vi tilbag
Page 41 and 42:
Biopolitik og sandheden om menneske
Page 43 and 44:
sundhed), og han understreger, at d
Page 45 and 46:
gøre op med forestillingen om, at
Page 47 and 48:
et felt med én synsvinkel, hvor an
Page 49 and 50:
tilfælde er problematikken modsat;
Page 51 and 52:
Om den historiske metode, skriver F
Page 53 and 54:
fremstillingen af undersøgelsens r
Page 55 and 56:
overordnet kodeord eller faste tema
Page 57 and 58:
forebygge sygdomme. Ikke desto mind
Page 59 and 60:
Bevægelsesbegrebet henviser også
Page 61 and 62:
været inddraget, overvejet og anve
Page 63 and 64:
Kapitel 3. Sundhedskulturelle tekst
Page 65 and 66:
på vippen - en undersøgelse af de
Page 67 and 68:
Dermed blev det også nødvendigt m
Page 69 and 70:
er Sundhedstegnet (Sundhedsstyrelse
Page 71 and 72:
I stedet undersøgte jeg, om der va
Page 73 and 74:
Listen rummer de steder, en lærer
Page 75 and 76:
De øvrige tidsskrifter er medtaget
Page 77 and 78:
Kapitel 4. Sundhedskulturelle konte
Page 79 and 80:
og pædagogikken som disciplinering
Page 81 and 82:
4.2. Sundhedsfagets tilblivelse - t
Page 83 and 84:
Skoler for derfra at brede sig i vi
Page 85 and 86:
Op gennem 1900-tallet øgedes fokus
Page 87 and 88:
og stillingtagen.” 293 Endvidere
Page 89 and 90:
dansk, samtidsorientering, idræt o
Page 91 and 92:
med et følelsesladet ord for indok
Page 93 and 94:
I 1991 udkom på den baggrund en re
Page 95 and 96:
- løftede pegefingre og moraliseri
Page 97 and 98:
forbedres. På den måde blev sundh
Page 99 and 100:
muligheder for forandring, og eleve
Page 101 and 102:
centrum, er det generelt ud fra den
Page 103 and 104:
frem for kognitiv, uforgængelig vi
Page 105 and 106:
udgangspunkt i kendskab til legemet
Page 107 and 108:
metoder til vedligeholdelse af dett
Page 109 and 110:
folder sig om maven, tarmen og de a
Page 111 and 112:
steder hvor føden beskrives udenfo
Page 113 and 114:
problem. Men også modefænomener,
Page 115 and 116:
‟legeme‟ således den objektive
Page 117 and 118:
Som følge heraf bliver det af stø
Page 119 and 120:
vi skal hver dag vaske hoved, hals,
Page 121 and 122:
findes fordelt på hele legemets ov
Page 123 and 124:
kugleformede, stavformede eller spi
Page 125 and 126:
De steder, hvor billederne er taget
Page 127 and 128:
Fortæl også om fornuftige og ufor
Page 129 and 130:
Skolens sundhedspædagogiske praksi
Page 131 and 132:
evarelse) synes helt afhængig af d
Page 133 and 134:
På den led forlader vi kroppens in
Page 135 and 136:
Materialet har især bemærket sig
Page 137 and 138:
Det at spise er på den ene side bi
Page 139 and 140:
Statens Husholdningsråd 1986/87a:f
Page 141 and 142:
stoffet, der ikke længere centrere
Page 143 and 144:
socialkultur. Dette understreges af
Page 145 and 146:
I citatet knyttes sundheden (som i
Page 147 and 148:
forbrugskultur at indskrive sig i e
Page 149 and 150:
forældrene har smurt. 501 Lad os i
Page 151 and 152:
Eksemplet illustrerer tydeligt, hvo
Page 153 and 154:
Krumme fremstilles som det fremadst
Page 155 and 156:
vi en række individuelle viljer, k
Page 157 and 158:
Som noget nyt benyttes her en krops
Page 159 and 160:
eleven selv er med til at forme, id
Page 161 and 162:
andre madkulturer. Der kræves frem
Page 163 and 164:
foranderlige, og som udgørende væ
Page 165 and 166:
Hvor vi indtil nu har mødt sundhed
Page 167 and 168:
Allerede i valget af så mange fors
Page 169 and 170: At det ikke er sund kost og motion,
Page 171 and 172: Mennesket har brug for mere end bar
Page 173 and 174: anfægtes af sin mors påpegning af
Page 175 and 176: sundheden: I den forbindelse møder
Page 177 and 178: Identiteten forankres med andre ord
Page 179 and 180: live bedre til at lægge mærke til
Page 181 and 182: Hagel 1991:56. For første gang mø
Page 183 and 184: dermed i sidste ende frigøre sig f
Page 185 and 186: Hagel 1991:76. Det interessante er
Page 187 and 188: Tilhørsforhold til fællesskaber -
Page 189 and 190: andet og mere end den konkrete træ
Page 191 and 192: 7.5. Sundhed som selvrealiseringsku
Page 193 and 194: Kapital 8. Sundhed som mobilisering
Page 195 and 196: 8.1. Undervisningsavisen og Tjek t
Page 197 and 198: vurdere sit sundhedshjul er første
Page 199 and 200: ustrukturerede aktiviteter, der i s
Page 201 and 202: Henvendelsesformen er også en gans
Page 203 and 204: men (næsten) fedtfrit. Tegnkulture
Page 205 and 206: fornemmelse for at spise sundt, som
Page 207 and 208: Den slanke, veltrænede og stærke
Page 209 and 210: Det væsentligst bliver i den forbi
Page 211 and 212: fremadskridende hjul (mobiliseringe
Page 213 and 214: vilje, der i sidste ende er fundere
Page 215 and 216: (tilsyneladende neutrale) afsendere
Page 217 and 218: I opgavernes skal eleverne således
Page 219: mulighed for, at den enkelte forfat
Page 223 and 224: Som noget nyt opfordres eleven til
Page 225 and 226: Dette skaber en ganske paradoksal s
Page 227 and 228: Afhandlingen har beskrevet en udvik
Page 229 and 230: Dette forhold sætter fokus på læ
Page 231 and 232: Resumé Denne afhandling er histori
Page 233 and 234: om legemet og dets pleje i en medic
Page 235 and 236: English Summary This thesis is a st
Page 237 and 238: individual body becomes a metaphor
Page 239 and 240: Bibliografi Akselsen, Käte og Koch
Page 241 and 242: Eichberg, Henning (1998): Body Cult
Page 243 and 244: Gynther, Karsten (2008): Ny læremi
Page 245 and 246: Jensen, Bjarne Bruun (1986a) Sundhe
Page 247 and 248: Kruse, Søren (2007): Social ulighe
Page 249 and 250: Nielsen, Niels Kayser (1993): Mr Fa
Page 251 and 252: Schmidt, Lars Henrik og Kristensen,
Page 253 and 254: Weber, Max (1994): Magt og bureaukr
Page 255 and 256: Gladstone, Kim Herlev (1993): Uden
Page 257 and 258: Fødevarestyrelsen (2007): Madklass
Page 259 and 260: Beiring-Sørensen, Fin (1980): Skol
Page 261 and 262: Barfoed, Lars (2005): Sund kost beh
show all

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?