Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Kapitel 4. Sundhedskulturelle kontekster
Konteksten for de læremidler og de kulturer, der udgør hovedaksen i denne afhandling, er
principielt hele verden. En særligt væsentlig kontekst er dog sundhedsfaget i skolen. I dette kapitel
rettes opmærksomheden derfor mod sundhedsfagets tilblivelse, udvikling og indholdsmæssige
forskydninger. Dette sker først og fremmest med udgangspunkt i en analyse af de læreplaner, der er
pågået gennem tiden med henvisning til folkesundhedspolitiske tendenser, tidligere læremidler og
centrale debatter omkring børn, sundhed og skole. 251
Som afsæt for historien om sundheden i skolen, anlægges imidlertid et mere
overordnet blik på relationen mellem stat, pædagogik og skole. Med udgangspunkt i Ove Kaj
Pedersen (2008) introduceres her tre faser i historien om relationen mellem pædagogikken og den
moderne stat. Fasebeskrivelsen kan synes ‟afvigende‟ i forhold til den tekstnære beskrivelse af
sundhedsfaget i skolen, der følger. Introduktionen fungerer imidlertid som væsentlig teoretisk
ramme for fortolkningen af læreplaner og skolesundhedsarbejdet og dermed som nærmere
eksplicitering af det analytiske blik. Den er derfor væsentlig som del af kontekst-konstruktionen. 252
Kapitlet falder i tre dele. For det første nogle indledende betragtninger om stat og
pædagogik. For det andet en redegørelse for sundhedsfagets tilblivelse og udvikling i tiden før
1975. For det tredje en nærmere analyse af læreplanerne fra 1975 og frem til i dag. Her begrundes
det også yderligere, hvorfor 1975 er valgt som udgangspunkt for analysen.
Perspektivet er således primært statsligt. Jeg ser på, hvordan ideer om barnets sundhed
og skolens rolle i børnesundhedsarbejdet har udviklet sig over tid. Hensigten er at se nærmere på de
forskellige processer, der gennem årene har bidraget til sundhedsbegrebets betydningstilskrivelser i
skolen, og som således også udgør udsagn om sundhedskultur, og derfor må betragtes som dele af
de sundhedskulturer, læremidlerne fortæller om. De kulturer, jeg fremstiller i min analysedel, skal
således ikke betragtes som udslag af de her skitserede forandringer i politiske og pædagogiske
diskurser omkring sundhed og skole. Det er ikke sådan, at der først sker forandringer på politisk
niveau, som så bliver til sundhedskulturer. Og ej heller omvendt.
251 Der er således ikke tale om en udtømmende redegørelse for hverken sundhedspolitiske udviklinger eller den
pædagogiske tænkning i folkeskolen. Sundhedspolitiske diskurser er kun inddraget, hvor det er relevant for fortællingen
om sundheden i skolen. Flere har indgående analyseret udviklingen i pædagogik og politik i folkeskolen, ligesom der er
lavet flere analyser af sundhedspolitiske udviklinger gennem tiden (se f.eks. Hermann 2007 og Vallgårda 2003).
252 Faserne har endvidere fungeret som konkret inspiration i analyserne og er på den led en del af den metodiske tilgang,
der er beskrevet i kapitel 2.
76