Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fra hygiejnekulturens ord som, ‟praktisk‟, ‟tilpasning‟, ‟beherskelse‟ og ‟den rette
holdning‟, over forbrugskulturens ‟friskhed‟, ‟mæthed‟, ‟fasthed‟ og ‟punktlighed‟ møder vi i
tegnkulturen ord som ‟lækker‟, ‟oplevelse‟, ‟appetitvækkende‟, ‟fræk‟ og ‟cool‟. Sundheden
transformeres til en særlig livsstil, som vi bør efterstræbe og ikke mindst udstille. Derfor rettes
forandringen nu også primært mod kroppen, forbruget og maden og i mindre grad mod samfundet
og opdragelsen til fælleshed. En vigtig pointe er fortsat, at det er dit valg – og pligt som frisat
forbruger - at vælge sundheden.
6.6. Sundhed som forbrugskultur - opsamling
I forbrugskulturen fortsætter hygiejnekulturens rationalistiske projekt og forestilling om én sand
model for sundheden i nye former. Denne anden kultur udvider således på mange måder
sundhedens betydning, mens den dog fortsat tager udgangspunkt i naturvidenskabens rationalistiske
oplysningsprojekt, nu med ernæringslæren i centrum.
Først og fremmest sker et perspektivskift fra borger til forbruger og fra stat til marked.
Perspektivskiftet betyder først og fremmest, at legemets opbygning og pleje, som ellers har været
sundhedens a priori gennem mere end 200 år, ikke længere betragtes som garant for sundheden.
Godt nok har kroppen stadig en ‟indre fornemmelse‟ for det sunde, men denne er ganske overdøvet
af ydre påvirkninger, idet markedet appellerer til lyster og begær. I lyset af et ekspanderende
marked, bliver kroppen derfor potentielt ordenstruende og genstand for overvågning. I
forbrugskulturen er sundheden blevet uselvfølgelig, og noget som eleven frisættes til at selv at
vælge via forbruget. Det sunde individ er således det, der formår at overvåge og reflektere over og
kontrollere sig selv i en verden fuld af farefulde fristelser.
Dermed møder vi en markant transformation fra bevarelsen af noget indre til
opnåelsen af noget ydre. Hvor eleven før blev oplyst om konkrete regler for, hvad han eller hun
skulle gøre for at blive sunde (tilpasning), interpelleres eleven nu til iagttage, hvad han eller hun
allerede gør, for derfra – selvvalgt – at etablere forandring. Dette både i forhold til kroppen og
sundheden, men også i forhold til det omgivende samfund (markedet), der ‟truer‟ sundheden med de
mange fristelser og den opbrudte måltidsstruktur. Bevidstheden om og kontrollen med
mikrokroppens begær skal således også etableres i forhold til makrokroppen, der ligeledes er
potentielt ude af kontrol.
Alt dette har også betydning for den sunde personlighed. I forbrugskulturen betragtes
såvel kroppen som sundheden og omgivelserne nemlig i stigende grad som plastiske og
161