Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Teori og metode
Afhandlingen peger på læremidler til sundhedsundervisningen som et centralt sted for en
undersøgelse af sundhedskulturer i den danske folkeskole. Ved at anlægge dette udgangspunkt
nærmer undersøgelsen sig tematikken gennem en analyse af sprog. Afhandlingens kulturbegreb
handler således om begreber, betydninger, tankefigurer og forståelsesmåder, og fokus rettes mod
kultur som sprog, kommunikation, tekster og repræsentationer af forskellig art. Dette betyder
imidlertid ikke, at kultur ikke handler om følelse, tænkning, erfaring og handling. Med
udgangspunkt i den sene Ludwig Wittgenstein og Michel Foucault fremføres i den forbindelse to
teser, der vedrører relationen mellem sprog og kultur og sundhedskultur som analytisk kategori.
For det første fremsættes den påstand, at vi tilskriver fænomener betydning via de
måder, vi repræsenterer dem på, de ord vi bruger, de billeder vi producerer etc. På den led sættes
sprogbrug i centrum for afhandlingen, hvilket understreger sprogets sociale karakter. Som
mennesker etablerer vi fællesskaber og tager del i en social verden ved at tage del i det Wittgenstein
betegner ‟sprogspil‟, og dermed er sprog og praksis gensidigt afhængige størrelser. Med dette
udgangspunkt betragtes kultur som betydningsfællesskab.
For det andet fremsættes den påstand, at kultur handler om historisk specifikke
mulighedsbetingelser for, hvordan fænomener (kan) repræsenteres. Inspireret af Foucault betragtes
de mønstre, der fremanalyseres, således ikke blot som mønstre i sprogbrug, men som mønstre i
reglerne for sprogbrug. Med dette udgangspunkt betragtes kultur som forudsætning.
Den metodiske tilgang er primært inspireret af Michel Foucaults historiserende og
sammelignende metode, Max Webers idealtypebegreb og den etnologiske kulturanalyse. I den
forbindelse fremsættes ti heuristiske søgeparametre udviklet i en rekursiv proces med det empiriske
materiale. Den primære intention med parametrene er at tydeliggøre det analytiske blik og de
analytiske valg, der er foretaget i afhandlingen med henblik på fortolkning og komparation, men de
skal også betragtes som både et resultat af analysen og et bud på heuristiske redskaber for videre
analyser af sundhedskultur.
Resultater og perspektiver
Via en analyse af en lang række pædagogiske tekster tegner afhandlingen billeder af fire
sundhedskulturer i folkeskolen siden 1975.
Sundhed som hygiejnekultur er den første. Den afspejler i grove træk den måde
sundhed er blevet forstået på gennem de foregående 100 år. Her handler sundhed først og fremmest
231